Der var blot spillet et minut af VM-finalen i 1974 mellem Vesttyskland og Holland - og tyskerne havde endnu ikke rørt bolden - da en spinkel spiller med nummer 14 på ryggen tog sagerne i egen hånd.
Med et skarpt sololøb direkte på det tyske forsvar, driblede Johan Cruyff sig ind i feltet, hvor han blev fældet. Straffespark og en tidlig føring til den hollandske hvirvelvind.


























