Tove Lindbo Larsen var født i København, blev uddannet som husholdningslærer og arbejdede fra 1951 i Mariaforbundet. Siden fik hun ansættelse i Frederiksberg Kommune, var i tre år diætkonsulent på Rigshospitalets børneafdeling og fra 1958 til 1971 lærer på Zahles Seminarium og på en række andre skoler.
I 1966 begyndte Tove Lindbo Larsen for alvor at markere sig partipolitisk, da hun valgtes til formand for Socialdemokratiske Kvinder i Hovedstaden. Fem år senere blev hun valgt ind i Folketinget, hvor hun i første ombæring havde sæde i to år. <QL>Siden havde hun i to perioder – 1977-87 og 1988-98 – sin plads i den socialdemokratiske folketingsgruppe, hvor hun valgtes til gruppebestyrelsen, ligesom hun i en periode var formand for tingets Erhvervsudvalg.
I 1981 gjorde daværende statsminister Anker Jørgensen (S) Tove Lindbo Larsen til kirkeminister og minister for Grønland.
Her virkede hun, indtil regeringen faldt i 1982, og Poul Schlüter (K) overtog regeringsansvaret.
Men Tove Lindbo Larsens havde fortsat masser af kræfter at tilbyde omverdenen. Hun talte tidligt for en aktiv dansk ernæringspolitik og fik efter ministertiden igen plads i Forbrugerrådet, blev næstformand i Pensionisternes Samvirke – som hun havde været med til at oprette i 1967, og hvor hun tidligere havde været formand – og gjorde sig gældende i bestyrelserne for Dansk Arbejde, Københavns Havn, i Monopolrådet og repræsentantskabet for KFUM’s Seminarium. Fra 2002 til 2011 var Tove Lindbo Larsen formand for Fhv. Folketingsmedlemmers Forening.
Hun var æresmedlem af Foreningen af Kliniske Diætister i Danmark, af Danske Seniorer og af Tove-klubben København-Frederiksberg. I 1990 tildeltes Tove Lindbo Larsen Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningens Hæderspris, Jydepotten.
