»Livet er for kort til kvindehåndbold«, sagde Ole Eliasen i begyndelsen af 1980'erne, da niveauet i dansk kvindehåndbold ikke imponerede. Siden måtte den rapkæftede tidligere landsholdsspiller og daværende klubtræner i Århus KFUM sande, at det ændrede sig, ikke mindst da han blev landstræner for kvindelandsholdet i 1986. Dansk Håndbold Forbund var dog stadig ikke imponeret over niveauet, og kun ihærdige protester og sponsorsøgning fra miljøet forhindrede forbundet i at lukke landsholdet et halvt år efter Eliasens tiltræden. I samarbejde med Team Danmark, håndboldforbundet, Odense Universitet samt klubber og spillere blev der imidlertid lagt en langsigtet plan for talentarbejde og plantræning, hvilket førte til deltagelsen ved VM i Sydkorea i 1990. Efter seks år med Eliasen i spidsen overtog Ulrik Wilbek holdet og førte, som det er de fleste bekendt, holdet op til den absolutte top. Eliasen fortsatte i Østrig som leder af landets nationale håndboldskole for ynglinge- og ungdomslandshold, hvilket igen førte til et klubtrænerjob i storklubben Hypo Niederösterrich i 1999 og i 2000-03 til stillingen som kvindelandstræner i Østrig. Sideløbende med håndboldkarrieren har Ole Eliasen uddannet sig til lærer, og han arbejder i dag ved VIA University College som partnerskabskonsulent med særligt fokus på bl.a. at udvikle pædagogisk idræt i dagtilbud og skoler. Derudover er han teknisk ungdomstræner i IF Lyseng i Aarhus og eksaminator på håndboldforbundets træneruddannelse.
Træneren, der ændrede mening om kvindehåndbold, fylder rundt






























