Pæn har han altid været, Henning Palner. Og med sin pænhed har han udfyldt et utal af roller på et utal af scener. Han har desuden været med i adskillige danske film.
Og så har han med sin karakteristiske stemme indtalt mere end 200 lydbøger til glæde for blinde. Så man kan roligt kalde ham alsidig. Vidt omkring i landet Henning Palner blev uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole i slutningen af 1950’erne. Allerede som elev debuterede han som Sylvius i ’Som man behager’ og som sønnen i ’Juno og påfuglen’.






























