Radikale borgmestre er lige så sjældne som sibiriske tigre, så i Det Radikale Venstre pralede man gerne af Jørn Sørensen i de 16 år, han stod i spidsen for Holbæk Kommune. Lige så ofte bandede man ham dog langt væk, fordi udmeldingerne fra borgmesterkontoret ikke altid flugtede med partilinjen.
Således førte det til energisk hovedrysten i den radikale ledelse, da Sørensen midt i sin sidste valgperiode meddelte, at han egentlig syntes rigtig godt om tankerne bag Ny Alliance og såmænd også var villig til at give sine gamle venner Anders Samuelsen og Naser Khader en hjælpende hånd med det politiske program for deres nystiftede parti. Kontant stil Jørn Sørensen, som er født og opvokset i Silkeborg, kom ind i radikal politik på klassisk facon via et job som lærer, efter at han var flyttet til Holbæk. Han havde siddet i byrådet i fire valgperioder og blandt andet været formand for planudvalget, da han i 1994 overtog borgmesterposten i ’den radikale højborg’ efter en socialdemokratisk gæsteoptræden. Sørensen genopstillede ikke til valget i 2009, hvor hans parti mistede fire af fem mandater i den nye storkommunes byråd og måtte afgive magten. Ifølge den afgående borgmester skyldtes valgkatastrofen »total mangel på gennemslagskraft« hos hans radikale efterfølgere, men Jørn Sørensen havde formentlig også selv bidraget til resultatet med den til tider ganske kontante stil, der i en lang årrække sikrede ham imod at blive en alt for folkekær lokalpolitiker. Om ikke før, så blev Jørn Sørensen landskendt i 2005, da han i sin iver efter at forsvare personalet i en kommunal børnehave blandede sig i efterforskningen af en voldtægtssag og undervejs fik fremsat nogle teorier, der adskilte sig en del fra politiets. Bygningsspor som buste Som politisk ingeniør var Jørn Sørensen optaget af at gøre Holbækområdet attraktivt for tilflyttere fra hovedstadsområdet, og det lykkedes i en sådan grad, at kommunen på et tidspunkt i hans borgmestertid var landets hurtigst voksende.
