Carsten Jensen havde været toneangivende kritiker og debattør i årtier, og han havde fejret triumfer som kritisk rejsende essayist med blik for både skudsalver og stjerneskud, men inderst inde baksede han stadig med sin største ambition: at blive »rigtig forfatter«, som han selv har udtrykt det. I årevis havde han leget ’sten-saks-papir’ med sig selv i rollen som saksen, der klippede omverdenen i stykker og undgik stenen. Men så kom forløsningen.
Med den tommetykke historiske roman om søens folk, ’Vi, de druknede’, der udkom i 2006, kom forløsningen. Drengen fra sømands- og skipperbyen Marstal på Ærø havde fundet sit stof, sin lykkesten, og belønningen kom prompte i form af et massivt læsergennembrud både ude og hjemme. Vidtbevandret, flabet pen Inden det kom så vidt, havde Carsten Jensen, der er uddannet magister i litteratur fra Københavns Universitet i 1981, prøvet næsten alt det, som en skribent kan i Danmark.
