Adjungeret professor, dr.phil. Niels Finn Christiansen, Frederiksberg, må være en af fædrelandets roligste historikere. Men tag ikke fejl: Engagementet og temperamentet er bare gemt væk, avet af den ubestikkelige faglige nøgternhed. Han voksede op som præstesøn på Langeland, blev student på Metropolitanskolen, og efter to års værnepligt i Vordingborg kastede han sig sultent over historiestudiet. I 1965 fik han Københavns Universitets guldmedalje for en analyse af revisionismen i det danske socialdemokratis idéudvikling, og lige efter magisterkonferensen i 1969 blev han ansat som amanuensis, siden lektor i historie. Det var de tider, da begavede kandidater gik næsten direkte fra eksamensbordet ind i faste stillinger.
Prisopgaven førte over i Niels Finn Christiansens fremtidige forskningsfelt: organiseringen af arbejderklassen fra kapitalismens gennembrud til den moderne velfærdsstat. Det skildres i 'Socialismens historie' (1976) og 'Arbejderbevægelsens forhistorie' (1986), og i Gyldendals og Politikens Forlags Danmarkshistorier har han fulgt opbygningen af det danske folkestyre og klassesamfund fra systemskiftet 1901 i livtag mellem arbejder- og bondebevægelse frem til den økonomiske krise 1929.
