En rose er en rose er en rose ... Og så alligevel ikke. Den Rose, der i morgen fejrer sin femoghalvfjerdsårsdag, er nemlig helt sin egen. Få andre har som den tyske scenograf og instruktør Jürgen Rose sat så tydeligt og æstetisk et aftryk på ballet- og operaforestillinger ved nogle af Europas førende scener, først og fremmest gennem sine scenografiske arbejder for de store balletkoreografer John Cranko og John Neumeier, der også optræder hyppigt på Det Kgl. Teaters repertoire. Jürgen Rose er født i 1937 i den lille by Bernburg på bredden af floden Saale i Sachsen-Anhalt. Han voksede op i en velhavende landbrugsfamilie og kom som 22-årig på Berlins Hochschule für Bildende Kunst, samtidig med at han studerede skuespil i privat regi hos Marlise Ludwig. Under hendes svanevinge lod nogle af den tyske efterkrigstids bedste skuespillere sig udruge. Men det var scenografien – og senere også instruktionen – der for alvor optog Jürgen Rose. Som nyuuddannet fik han hurtigt mange opgaver. Men gennembruddet kom i 1962, da den amerikanske koreograf John Cranko bad ham om at skabe scenografien til Stuttgart-ballettens opsætning af 'Romeo & Julie'.
Forestillingen blev en stor succes – også på scener uden for Tyskland. Men endnu mere blev det indledningen til flere års samarbejde mellem Jürgen Rose og John Cranko frem til Crankos død i 1973. Den væsentligste frugt af samarbejdet er balletten 'Onegin', der stadig danses verden over, og med få undtagelser sker det alle steder i Jürgen Roses romantiske univers med russisk landadel og tindrende birkeløv. Det er den udgave, vi kender fra Det Kgl. Teater. Endnu vigtigere blev samarbejdet med koreografen John Neumeier, der frem til 1969 havde danset i Crankos ensemble. I 1973 blev Neumeier balletchef i Hamburg, og i de næsten 40 år, der siden er gået, har han gjort balletkorpset til et af verdens førende. Frem til 1992 skabte Rose og Neumeier flere store nyklassikere, bl.a. 'En Skærsommernatsdrøm' og meget personlige tolkninger af 'Romeo & Julie', 'Nøddeknækkeren', 'Tornerose', 'Svanesøen' (om den gale kong Ludwig II af Bayern) og 'Askepot' (A Cinderella Story). Flere af balletterne indgår i dag også i repertoiret i København. Men 'Kameliadamen', som Neumeier og Rose skabte til Stuttgartballetten i 1978 og satte op i Hamburg tre år senere, blev først danset af Den Kgl. Ballet i sidste sæson. I de seneste år er 'Kameliadamen' blevet danset af kompagnier i USA, Milano og Paris – og alle steder i Jürgen Roses pragtudgave. Men den tager sig flottest ud på Pariseroperaen, hvor der er kræset ekstra meget om detaljerne og stofferne, selv om scenografien som udgangspunkt er ens alle steder. Den Kgl. Ballet lejede opsætningen fra Paris i sidste sæson, og forhåbentlig får balletten i København lov at danse den igen på et senere tidspunkt. Det store parti i 'Kameliadamen' blev bl.a. danset af Gudrun Bojesen, der har danset i opsætninger af Jürgen Rose ved flere lejligheder. »Man føler sig altid meget elegant i hans kostumer. Det er typisk for Jürgen Rose, at man er meget afstemt i forhold til sin partner på scenen. Et er at føle sig forelsket i musikken og rollen. Men det løfter virkelig en kunstner at få lov at danse i hans univers«, siger Gudrun Bojesen. Selv om det er balletterne, publikum i København kender Jürgen Rose for, har han i mindst lige så høj grad sat sit aftryk på operaforestillinger.
