Sammenligningen med skønheden og udyret lå ligefor, da multiinstrumentalisten Nils Torp og Sofie Bonde i 1994 søsatte bandet Souvenirs. Han var småkendt fra tiden med Kliche. Hun var ukendt, og hendes skolepigesopran spillede op til blondinelooket, men så man nærmere efter, var den naive pop ret intellektuel. Mere eksotisk, men også mere troværdigt, blev det af, at parret boede - og bor - i hjertet af Himmerland. Flertydigheden forhindrede ikke Souvenirs i at blive en landeplage sidst i 90’erne med 'Jeg troed' du var hos Mikael' og 'Jeg hader Susanne', der ramte en loyal, ironisk tone af den slags, man ikke kan koncipere sig til. Ikke så sært, at Bonde sang titelmelodien til Wikke-Rasmussen-filmen 'Hannibal og Jerry' . Pladerne er blevet ved at komme, ni til dato; ikke med afgørende stilistiske udsving, men med stadig større afsmitning fra det samfund, de lever i. Sofie Bonde synger lydsporet til et Danmark, der er tættere på, end de fleste af os tror. Tempoet er skruet ned nu - hvis det nogensinde har været skruet op. Nu er der børn, der skal passes, det stille liv, der skal leves, fjernsyn, der ikke skal ses, og mens man aldrig får Sofie Bonde at se i 'Vild med dans', er hun faktisk vild med det. Det mærker landsbyens børn, når hun underviser i dans.