På nogle områder er John T. Lauridsen ret gammeldags. Han ved det godt selv. Da han eksempelvis blev 60 sidste år, var det aldrig inde i hans overvejelser at sende aviserne et par linjer om sin karriere, selv om der faktisk kunne være god grund til det, eftersom han siden 1993 har været forskningschef på Det Kongelige Bibliotek. Da der for nylig dumpede ti solide bind ind på avisredaktionerne om topnazisten Werner Bests korrespondance under besættelsen af Danmark, skulle man et stykke ned på side to i den medfølgende pressemeddelelse, før man fik besked om, at manden bag værket er dr.phil. John T. Lauridsen. Det er værket, der tæller, som han selv ville sige. Og hvis han også selv skal sige, hvad det egentlig er, de ti bind fortæller, så er det, at Werner Best på ingen måde var et gummistempel for beslutninger truffet i Berlin.
LÆS OGSÅ Jan Guillou fortæller underholdende om den europæiske slagtebænk
Men selv om KB’s forskningschef sjældent er en mand, der fører sig selv frem, skal man ikke tage fejl. Han er en mand, der brænder for sit stof. Når forskningschefen i detaljer fortæller om, hvordan den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark var i stand til at snøre sine tyske kolleger i Berlin i årene 1942-45, så Best som regel fik sin vilje, lyser han op som en knægt, der lige har fået et nyt elektrisk tog.
De tyske arkiver Begejstringen er da også til at forstå, for med assistance af forskningsbibliotekar Jakob Meile har John T. Lauridsen fundet adskilligt mere, end han forventede, da jagten på Werner Bests korrespondance gik ind så langt tilbage som i 2003. Fra begyndelsen vidste han, at opgaven ikke var nem, for Werner Best skyndte sig at brænde så mange papirer, han overhovedet kunne, i løbet af foråret 1945. Alligevel var det lykkedes de danske historikere at få samlet rigtig mange dokumenter sammen i 2006, da John T. Lauridsen mente, at nu skulle der bare fyldes nogle få huller ud, så var de egentlig klar til at publicere materialet.
