Spindoktorernes overlæge runder skarpt hjørne

50. Michael Kristiansen har været vidt omkring i sit professionelle liv.
50. Michael Kristiansen har været vidt omkring i sit professionelle liv.
Lyt til artiklen

Mørkets fyrste, spindoktorernes overlæge, djævelen eller bare hans advokat, doktor spin. Michael Kristiansen har fået mange tilnavne gennem tiden, og ikke alle er lige venligt ment.

Men den nu 50-årige journalist og politiske kommentator ser ud til at kunne klare mosten. Se blot tv-programmet ’Mogensen & Kristiansen’, hvor han hver uge træder frem på TV 2 News og på selvsikker vis hudfletter og analyserer politik og politikere på Christiansborg. Og man må da også sige, at han har noget at have selvsikkerheden i. Det er en særdeles erfaren og velbevandret mand udi de politiske krinkelkroge og spilleregler, der sammen med kollegaen Peter Mogensen har påtaget sig den rolle at udlægge dansk politik for et konstant pænt højt antal tv-seere. Enorm indflydelse I dag er han således stærkt eksponeret og velkendt i offentligheden, men for blot nogle år siden var han meget mere anonym og arbejdede i kulisserne. Til gengæld havde han det job, der nok har givet ham mest, hvad angår kendskab til det politiske spil og håndværk. I perioden fra 2000 og frem til 2005 var han først pressechef for Venstre og dernæst særlig rådgiver for statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det var i den periode, han erhvervede flere af de før nævnte negative øgenavne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her