Elvin Bishop har altid været en større guitarist end sanger. Derfor synger han heller ikke originalversionen af ’Fooled Around And Fell In Love’, hans største hit, der kom på top-3 i USA i 1976. Han indforskrev den senere Jefferson Starship-sanger Mickey Thomas, men Bishop har siden genindspillet sangen flere gange med sig selv som forsanger. Det forstår man godt. Det er en perfekt blanding af radiovenlig pop og loftsløftende guitarrock, som minder om, hvorfor Bishop sidst i 60’erne blev udråbt til det sidste nye hvide blues-skrig. Sammen med instrumentkollegaen Mike Bloomfield udgjorde Bishop 1963-68 den tandem, der fik Paul Butterfield Blues Band til at køre i et andet gear end resten af bluesfeltet. Bishops indsats på album som ’The Resurrection of Pigboy Crabshaw’ og ’East-West’ gav ham mod på livet som solist. Bishop voksede op i Oklahoma, hvor sort musik ikke var det hotteste. Radiobølgerne bragte ham musik af bl.a. Jimmy Reed, hvis vilde mundharpestil han transformerede til guitar. Og det faldt ham naturligt at flytte til USA’s blueshovedstad, Chicago, da han skulle begynde på universitetet. Han droppede ud efter to år, fordi han mødte Muddy Waters’ guitarist, Smokey Smothers, der lærte ham et trick eller to, som han stadig bruger. Siden 70’erne har Bishop fået en overdosis af tobaksrøg fra de tusindvis af klubber, han har spillet i. Den seneste snes år har han for bluesselskabet Alligator Records udsendt plader, der må tælles med, når boet efter B.B. King og Duane Allman skal gøres op. I 2000 oplevede Bishop en personlig tragedie. Hans 22-årige datter, Selina, dennes mor, hans ekskone Jennifer, og tre andre blev myrdet og parteret af to spirituelt forskruede brødre, der lokkede Selina til at medvirke i hvidvaskning af afpressede penge. Omstændighederne var så grumme, at selv den mest hudløse blues ikke ville have kunnet beskrive dem. I stedet søgte Bishop trøst i sit guitarspil, der siden har fået både ny snert og en smertelig sårbarhed.