Kjeld Møllgård var rektor for Københavns Universitet, dengang medarbejderne valgte deres øverste leder. Det gik ikke stille af. Som rektor overlevede han i 1997 en valgkamp med personangreb, der næsten kunne minde om et præsidentvalg i USA. »Spørgsmålet er, om man vil have en kompetent rektor eller en sød rektor«, udtalte for eksempel Kjeld Møllgårds modkandidat professor Christian Hjorth-Andersen, der dengang var dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Det var ikke venligt ment. Populær Ordene illustrerer meget godt et skudsmål, der knytter sig til Møllgårds tid som rektor. Morgendagens fødselar bliver betegnet som en venlig og imødekommende rektor, der helst ville undgå konflikter. Men det illustrerer også Møllgårds evne til at bevæge universitetet gennem en vanskelig periode i det, som skulle blive universiteternes medarbejderdemokratis sidste år. LÆS OGSÅRektorkrise i København Konfliktsky eller ej. Møllgård blev genvalgt som rektor. Han fik næsten dobbelt så mange stemmer som Christian Hjorth-Andersen. Blandt andet fordi han havde de studerendes og hovedparten af de ansattes støtte. Mange rektorer på landets universiteter har store problemer med at skabe tillid til ansatte og studerende. De ville i dag være grønne af misundelse over den støtte, som datidens genvalg af Møllgaard var udtryk for. Stort virke Det er tiden som rektor, 1994-2002, Møllgård er mest kendt for i offentligheden. I Kjeld Møllgårds tid som rektor blev Kommunehospitalet overtaget af KU og store nybyggerier vedtaget, blandt andet det nye KUA og Biotech Research & Innovation Center (BRIC). Sidstnævnte forskningscenter kom til, som følge af at bioteknologi blandt andre fagområder blev udpeget som satsningsområde i Møllgårds rektorperiode. Ud over tiden som rektor har han i sin karriere på Københavns Universitet udfyldt næsten alle de roller, der er at spille på et universitet. Han har først og fremmest arbejdet som forsker inden for neuroanatomi og har stor indsigt i, hvordan menneskehjernen bliver dannet i det tidlige fosterstadie. I den rolle har Møllgård publiceret mere end 130 videnskabelige artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter. Han bliver ofte inviteret som gæsteforelæser ved universiteter i Europa og USA og giver sin viden videre til unge forskere. Fosterbiobanken Foruden posterne som forsker og rektor har Møllgård været institutbestyrer og dekan. Da Møllgård i 2002 lagde rektorgerningen bag sig, vendte han tilbage til laboratoriet som aktiv forsker på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin (ICMM). I den funktion har fødselaren deltaget aktivt i opbygningen af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets samling af fostermateriale, som er opbygget gennem 40 års forskning og samarbejde med andre forskningsinstitutioner. Han er nu ansvarlig for, at det enestående forskningsmateriale bliver bevaret og gjort tilgængeligt i en fosterbiobank. Kort før 70-års dagen er Kjeld Møllgård udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen. Fødselsdagen begynder med et orienteringsløb i Geels Skov for familien og de nærmeste venner. Løbet bliver anført af tre børnebørn - drenge på to, fire og seks år.