Tidligere borgmester og forhenværende vicedirektør, cand.jur. IngerMarie Bruun-Vierø er måske mest kendt i den brede offentlighed for de heftige og omtumlede år som radikal sundhedsborgmester i København. Da hun begyndte på posten i 2002, var det på ryggen af en række skandaler om en dårligt fungerende hjemmepleje, rod i medicinhåndteringen på plejehjemmene og meget andet, men Inger Marie Bruun-Vierø kastede sig straks over problemerne med kvalitetsudviklingsprojekter og meget andet. Og høstede ros for sin ildhu. Det var bare nemmere sagt end gjort, for så kom sagen om, at personalet videoovervågede en beboer på et plejehjem, og det viste sig at være bare en flig af en ikke helt sund kultur i ældresektoren – og bagefter var der afsløringen af, at Københavns Kommune ikke levede op til sine tilsynsforpligtelser på plejehjemmene. Fulgt af ny faglig kritik af medicinhåndteringen. Alt det kunne det politiske system ikke holde til, så Inger Marie Bruun-Vierø lod prompte Københavns sundhedsdirektør, Bo Andersen, fyre. Nemt var det ikke, men der lyder også anerkendelse for den ihærdighed, hvormed Inger Marie Bruun-Vierø passede borgmesterposten i de tre år – indtil hun internt i partiet blev slået af Klaus Bondam i 2005. Lang politisk karriere Inger Marie Bruun-Vierø er matematisk student fra Odense Katedralskole og uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet – og så flyttede hun ellers til hovedstaden, hvor hun i de første knap ti år havde arbejde som fuldmægtig, først i Frederiksberg Kommune, senere ved Danmarks Lærerhøjskole. Men i 1979 blev hun administrator ved Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), og det førte videre til jobbet som afdelingschef i Gentofte Kommune 1987-90. Forskningsverdenen vendte hun tilbage til i 1991, da hun blev formidlingschef og senere vicedirektør i Socialforskningsinstituttet (SFI) frem til 2000. Sideløbende med det har Inger Marie Bruun-Vierø haft en lang politiske karriere. Hun blev folketingskandidat for Det Radikale Venstre i Østerbrokredsen i 1979 og var midlertidigt medlem af Folketinget i kortere perioder i 1984, 1985, 1987, 1988, 1990, 1993, 1994 og 1996. Hun kom ind som fast medlem af tinget 1. marts 2000, da Jørgen Estrup nedlagde sit mandat. Her sad hun frem til valget i 2001. Samtidig havde Inger Marie Bruun-Vierø siddet i Københavns Borgerrepræsentation siden 1990, og det var her, hun i perioden 2002-05 var kommunens sundheds- og omsorgsborgmester. Aktiv i Radikale Venstre Da Inger Marie Bruun-Vierø forlod borgerrepræsentationen, fik hun ansættelse som vicedirektør på Kennedy Centret, og her arbejdede hun frem til forrige år.
I år blev hun næstformand for OK-Fonden, hun har beklædt formands- og næstformandsposten i Region Hovedstadens Videnskabsetiske Komite, siddet i repræsentantskabet for Kofoeds Skole og Vanførefonden i en lang årrække fra 2000 og ikke mindst haft en stol i Det Radikale Venstres hovedbestyrelse i mange år. I det hele taget har fødselaren haft mange tillidsposter, og meget af det arbejde har hun kunnet tage en faglig drøftelse med sin mand om – for det er Jørgen Søndergaard, direktør for SFI, der nu hedder Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Inger Marie Bruun-Vierø beretter, at selv om hun stadig er aktiv i sit parti, Det Radikale Venstre, og i flere bestyrelser, åbner pensionisttiden for nye glæder. Hun er i gang med et bachelorstudium i kunsthistorie – hendes bedstefar var kunstmaler på Fyn – og ellers er det bøger, bridge, fitness og rejser, der fylder. Og så de to døtre og de to børnebørn i Canada.
