Gerda Thune Andersen afsluttede sin tid på Akademiet med Den Lille Guldmedalje i 1959. I de næste 40 år boede hun i udlandet, og opmærksomheden blev slebet skarp, åbnede sig for de forskellige kulturer og formede hendes menneske- og omverdenssyn med større og større fokus på det fælles menneskelige. Kaster man et kunsthistorisk blik på Gerda Thune Andersens oeuvre, har hun bevæget sig fra en figurativ humanistisk tradition over forskellige nonfigurative både geometriske og frit formede udtryk, præget af stor variation i valg af teknikker og materialer. Men først og fremmest vidner hendes mange værker om et skarpt iagttagende, reflekteret og åbent sind, der sanser, og formår at gengive, både poesien og tidernes barske kendsgerninger gennem form og materialevalg.
Rastløsheden, energien og generøsiteten findes også, hvis man som betragter har et vågent øje. I det seneste tiår har interessen for arkitektur og sammenhænge og forskelligheder i de store kulturer, hun har lært at kende, domineret hendes arbejder. I de seneste store afstøbninger af birkebark er opmærksomheden igen drejet mod det organiske, formodentlig inspireret af den frodige og utæmmede natur omkring hjemmet i Tibirke. Gerda Thune Andersen modtog i 2006 Anne Marie Telmányis legat, og hun bliver i år fejret med en stor udstilling på Vendsyssel Kunstmuseum, som åbner 31. august. Den rejser siden videre til Gjethuset i Frederiksværk.
