Når man før i tiden sagde Kunstindustrimuseet, måtte man også sige Vibeke Woldbye. I 38 år var hun museets førende kurator og museumsinspektør og satte sit præg på museet i en grad, som matchede de skiftende direktørers. I de år Vibeke Woldbye arbejdede på Kunstindustrimuseet, der i dag hedder Designmuseum Danmark, tog hun flere og flere opgaver på sig, som kulminerede med den fine retrospektive udstilling med keramikeren Alev Siesbye og før det en stor udstilling om keramikeren Gertrud Vasegaard. Arbejdede sig op Vibeke Woldbye er uddannet kunsthistoriker og specialiserede sig i tekstiler. Og det var derfor også hende, der på et tidspunkt udarbejdede museets store katalog om stedets samling af vævede tapeter. Allerede i studietiden kom Vibeke Woldbye ind på museet i Bredgade, hvor også hendes mor, der var væver, havde arbejdet. I begyndelsen var hun sommervikar, men efter sin mag.art.-eksamen i 1961 blev hun ansat og fik snart ansvar for museets faste samlinger. Hun stod for nyerhvervelser, udstillinger og en masse administration og var konstant underholdt med at skrive udstillingstekster og holde styr på hele sit netværk af danske og udenlandske kolleger, kunstnere og kunsthåndværkere. I 1956 var Vibeke Woldbye blevet gift med museumsfotograf Ole Woldbye, som hun levede med indtil hans død i 2003. Han var tilknyttet Kunstindustrimuseet, samtidig med at han var aktiv ved andre museer og som arkitekturfotograf. Mange vidensområder Sammen havde de et liv omkring museet og i den danske kunstverden, men Vibeke Woldbye fik også tid til at engagere sig på Kronborg, hvor hun tog sig af Boligministeriets samlinger. Her stod hun blandt andet for den store udstilling om Christian IV i 1988, og hun fik mulighed for at skaffe både malerier, møbler og gobeliner til Kronborgs samlinger. I 1993 forlod hun stillingen på Kronborg og helligede sig nu sin anden arbejdsplads på fuldtid, Kunstindustrimuseet, hvor hun øsede af sin store viden til de mange studerende, der lagde deres vej forbi. I 2000 gik hun på pension og modtog Ridderkorset, og samtidig var hun så heldig at modtage flere rejselegater, der gjorde det muligt for hende og Ole Woldbye at rejse sammen.