90i dag og stadig idrætsmand i ord og handling, sådan er det for Niels Holst-Sørensen, Gadevang ved Hillerød, tidligere jagerpilot, generalmajor og chef for luftvåbenet, europamester i 400 meter løb, medlem af den internationale olympiske komité IOC i 25 år, og nu æresmedlem. Da jeg for et år siden besøgte Niels Holst-Sørensen på hjemmeadressen og gjorde et skamfuldt indhug i familiens småkagelager, sagde han til mig ved afskeden i døråbningen: »Det er utroligt, hvad 400 meter løb kan føre til«. Og det må man give mejeristsønnen fra Stakroge ved Sdr. Omme ret i. Hans evner som løber gav ikke kun frisk luft, gode benmuskler, solide lunger og plads i de danske rekordbøger - de gav ham også et livslangt kærlighedsforhold til idrætten og en indflydelse på højeste internationale niveau. Jo, 400 meter kan føre til en del, hvis de bliver løbet rigtigt.
Berusende Det formåede Niels Holst-Sørensen at gøre tilbage i sin ungdom, der delvis blev udspillet under den tyske besættelse af Danmark. I 1941 - og mens krigen rasede i det meste af Europa med det nazistiske Tyskland i favoritrollen - var Holst-Sørensen en ung kornet i det danske forsvar. I september samme år satte den unge jyde dansk rekord ved et aftenstævne på Østerbro Stadion, og tilskuernes begejstring var så stor, at talentet måtte løbe en æresrunde på det fine stadion. Samme aften noterede den unge elev fra Hærens Officersskole, at »det var berusende«.

Rekorden på de 400 meter var et gennembrud, også internationalt - og det førte til titlen 'Årets Fund i dansk Idræt', valgt af læserne på Idræts-Bladet, som blev udgivet af Politiken. Men den flotte danske rekord på førte også til invitationer fra de lande, det stadig var muligt at rejse til, trods den herskende krigstilstand. Og blandt dem Tyskland. Men hæren ville ikke give Niels Holst-Sørensen fri til at rejse, og det var han - betroede han sine forældre i et brev - glad for. »Selv om det også godt kunne være et problem at sige nej«, som han fortalte Politiken i et tilbageblik på den vanskelige tid. Det var - hvis man skal se meget idrætsligt snævert på hans idrætskarriere - Niels Holst-Sørensens 'uheld', at Anden Verdenskrig kom på tværs og hindrede alle store mesterskaber. De olympiske lege i '40 og '44 blev aflyst, og det første store atletikstævne efter krigen var EM i Oslo i '46.
Spitfire frem for løbesko Ved den lejlighed mødte KIF-løberen op i storform, for efter krigens afslutning var han tilbage på officersskolen, der gav ham rig lejlighed til at træne på Frederiksberg Stadion. »Jeg blev en fin statsansat idrætsmand, betingelserne var ideelle«, husker Niels Holst-Sørensen - som ved EM-stævnet vandt guld på 400 meter-distancen og sølv på 800 meter. To år efter prøvede Niels Holst-Sørensen lykken ved OL i London, men han ramte aldrig formen. Og det skyldtes bl.a., at han var blevet 'forført' af luftvåbenet og forvandlet til Spitfire-pilot, hvilket betød et skifte af tjenestested og ringere træningsvilkår. Niels Holst-Sørensen var fremme ved karrierens afslutning, og han vidste det. Men han nåede, til sin egen forbavselse, med i OL-finalen på 800 meter, hvor han dog blev sidst. Og på 400-meteren kom europamesteren aldrig til start - »jeg blev heldigvis ramt af et maveonde«, som han beskriver det med et smil i dag. Efter OL var det slut med atletikken på eliteniveau. Nu gjaldt det en helt anden karriere, og jagerpiloten koncentrerede sig om sit job på kanten af den kolde krig, der kom straks i kølvandet på den varme.
Danmarks repræsentant Sporten blev trængt i baggrunden og var noget, han havde et nysgerrigt og motionsagtigt forhold til. Men næsten 30 år efter dagene i London - som han 'genoplevede' olympisk i dette års forgangne sommer som IOC-æresgæst - blev Niels Holst-Sørensen, der nu var chef for flyvevåbenet og en fremtrædende skikkelse, spurgt, om han ikke ville være IOCs' repræsentant i Danmark som afløser for den afdøde hofjægermester Ivar Vind. Generalmajoren sagde ja - og sad i den internationale olympiske komité i 25 år, frem til 2002, hvor han blev afløst af Kai Holm. I dag er det kronprins Frederik, der har den danske stemme i forsamlingen, mens Holst-Sørensen som nævnt har status af æresmedlem. Jo, han forvaltede sine 400 meter på fornemste vis, denne officer og gentleman - som godt ved, at han ikke længere er nogen årsunge, men som godt kan huske den dag, hvor han blev 'Årets Fund'. Og som også ved, hvad der kræves for at gå en god golfrunde. Og det er ikke småkager.