Niels Peter Revsbech er en af Danmarks fremmeste biologer, men er også kendt som lidt af en serieopfinder. Opfindelserne begyndte for alvor, da han i begyndelse af 1980’erne udviklede en mikro-iltelektrode, der blev banebrydende for økologiske og fysiologiske studier. Den har været anvendt til mange formål, blandt andet iltmåling i havbunden. Revsbech har siden udviklet elektroder til måling af alt fra svovlbrinte til metan og lattergas. De bruges verden over. Op igennem 1980’erne var han sammen med Tom Fenchel og Bo Barker Jørgensen centrum for et innovativt miljø ved Aarhus Universitet, som tilskrives æren for, at Aarhus Universitet nåede et niveau i verdensklasse inden for mikrobiologi.
Da Revsbech i 2007 deltog på Galathea 3-ekspeditionen, sagde han til Berlingske Tidende om sine mange opfindelser: »Jeg har ikke lavet andet hele mit liv, det har været opfindelse på opfindelse. Min styrke er, at jeg med de her møggrebe (hænder, red.) kan sætte bittesmå ting sammen, som fungerer«. Den akademiske karriere tog form, da Revsbech i 1979 blev cand.scient. i biologi med kemi som bifag fra Aarhus Universitet, som hurtigt blev hans arbejdsplads. I 1997 blev han professor ved Afdeling for Mikrobiel Økologi. Han er i dag viceleder for Institut for Bioscience. Revsbech modtog i 2000 Den Danske Patentpris. Han har samarbejdet med danske virksomheder om opfindelser til kontrol af vandrensning. De sidste 5 år har han brugt meget af sin forskningstid på Stillehavet ud for Chile, hvor han i samarbejde med chilenske og amerikanske kollegaer beskriver kvælstofomsætning m.m. i havet. Det er med årene blevet til en række anerkendelser og priser, bl.a. Körber-prisen for Europæisk Videnskab. Han er desuden udnævnt til distinguished visiting professor ved Michigan State University.
