Det er ikke alle, der ved det, men i Aarhus, i Det Jyske Musikkonservatoriums nye bygninger, der ligger klos op og ned ad Aarhus Musikhus, findes Diem.
Forkortelsen dækker over det faktum, at Danmark har et nationalt center for elektronisk kompositionsmusik, og her er den californiske komponist Wayne Siegel daglig leder. Det har han været siden 1986. De sidste ti år kombineret med et professorat i elektronisk musik ved Det Jyske Musikkonservatorium. Wayne Siegel bruger sit liv i musikkens verden, men på den rimelig rumnørdede måde, og på hans center forskes og undervises der i musik, ingen rigtig har hørt magen til før.






























