Pitbull. Værdikriger. Hardliner. Frontkæmper. Terrier. Der går en klar linje gennem de adjektiver, som partifællerne i Venstre sætter på partiets tidligere beskæftigelsesminister og nuværende integrationsordfører, Inger Støjberg. Tag ikke fejl: Det alt sammen udtalt som plusord. Alle partier – især i en opposition – har brug for hårdkogte debattører. Armlæggere, hvis fremmeste formål ikke nødvendigvis er at lande politiske kompromiser, men derimod at nedbryde og udstille modpartens synspunkter. Den rolle udfylder Inger Støjberg til fulde. Hun har hverken før eller efter 4. december sat sine ben i Folketingets kulturudvalg, men netop den dag satte hun et dramatisk aftryk ved at erklære, at kulturminister Uffe Elbæk (R) »har ført Folketinget bag lyset efter min bedste vurdering«. Ministeren forlod kort efter posten. Danmarks »åbne sluser« Det var også den nu 40-årige landsmandsdatter fra Hjerk ved Skive, der et par uger senere opfordrede islamister, som opildner til vold, til at »fise hjem til de taberlande, hvor deres holdninger deles«.
Den udtalelse fik hun voldsomt på puklen for, men hun forsvarer det fortsat med, at lande som Mali og Somalia figurerer højt på FN’s liste over forfejlede stater. Tredje og måske vigtigste angrebsflanke for Støjberg har gennem halvandet år i opposition været som kritiker af det, hun betegner som Danmarks »åbne sluser«, der fører til voldsomt asylpres fra bl.a. Serbien og Syrien.
