At Cæcilia Holbek Trier er en kunstner af den meget selvbiografiske, subjektive art, er det, der springer først i øjnene. Instruktøren har trukket på hovedstolen lige fra begyndelsen. I en grad og med en frygtløshed, at det gjorde nas. Hun voksede op på en katolsk pigeskole i Norge og vendte tilbage til fødelandet Danmark, da hun var 16. Her uddannede hun sig til grafisk designer med speciale i fotografi og bagefter til instruktør på Den Danske Filmskole. Holbek Trier debuterede med filmen ’Nonnebørn’ i 1997, en kritisk, men slet ikke ramsaltet beskrivelse af opvæksten med udgangspunkt i pigen Johanne, der forsøger at flygte, men i stedet underkaster sig og gribes af religiøsiteten, og opfølgeren, ’Send mere slik’, var en børnefiktionsfilm, der handlede om to piger fra storbyen, der var sendt på sommerferie i Jylland hos et ældre ægtepar. Herudover har instruktøren lavet en række børne- og dokumentarfilm, bl.a. en om forfatteren Pia Tafdrup. Og hun har nok at arbejde med. Hendes mor sendte hende på nonneskole i Norge, da hun var ni, fordi hun – moren – var blevet gift med forfatteren Aksel Sandemose, jantelovens far, og havde besvær med at få sin nye familie til at gå op i en højere enhed . Lille Cæcilia kom aldrig hjem igen for at bo. Hun tilbragte alle sine unge år med at længes hjem, så der var lagt op til, at dæmoner ville komme flyvende ud af skabet, da hun i 2008 gik i gang med at lave en dokumentarfilm om en familie, hvis barn flytter hjemmefra. Da Cæcilia Holbek Trier tog kameraet med hjem til sine egne to døtre i deres private lejlighed for lige at prøve udstyret og formatet af, gik det op for hende, at det mest indlysende var at bruge hendes egen historie, for pludselig gik det også op for hende, at hendes 17-årige ældste datter stod i begreb med netop det: at forlade reden. ’Tomme rum’ fra 2008 er en emotionelt rå omgang, og den tager ingen gidsler. Det sidste af sit efternavn har Cæcilia Holbek Trier fra et næsten ti års ægteskab med Lars von Trier, som hun har sine to døtre med.