Man kan ikke undgå at gå inspireret fra mødet med Nils Fagerholt. For det er sikker sans, blik for god stil og et følsomt øje, der karakteriserer ham.
Fagerholt er hverken Ole Opfinder eller procesmanager, men en rigtig arkitekt, der i forenklingens og raffineringens vanskelige kunst udvikler sit udtryk. Altid helt afklaret og fuldstændig gennemarbejdet formgiver han i en indforstået kultur, hvor kun det bedste er godt nok. Den rene vare – no more, no less.
Det har Nils Fagerholt ikke fra fremmede; interessen for at raffinere og skærpe forlæg fra vor egen kultur eller fra amerikanske og japanske forbilleder deler Fagerholt med Kaare Klint, Arne Jacobsen og Poul Kjærholm. Det er en dansk modus, der aktuelt har internationale efterfølgere i verdensnavne som Jasper Morrison og Erwan & Ronan Bouroullec.
Opmærksomhed og poesi
Mest kendt af Fagerholts design er den kompakte flaske for Faxe Bryggerierne fra 1976 og hans sorte stålpejse, som han har arbejdet med variationer af i hele sit virke. Hvor Faxe-flasken er formet, så den ligger smukt og godt i hånden, er de markante pejse tegnet, så de står som karaktergivende bidrag til rummene, både nye og gamle.
Og det er især i Fagerholts fine opmærksomhed for håndens og øjets møde med formen og med rummet, hans særlige kapacitet viser sig. I brugsgenstande ofte fastholdt i de enkle geometriske former kvadrat og cirkel(-udsnit) og i mat sort. I hans stolpehuse og åbne rum udfoldet gennem anvendelse af struktur, længe og hvælv.
Efter barndom i Frankrig og ungdom i Sverige kom Nils på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han i 1956 blev elev og siden medarbejder hos Erik Christian Sørensen (1923-2011).
Venskabet blev livslangt og førte meget med sig. Hos Poul Kjærholm (1929-1980) fandt Fagerholts kompromisløse kunstneriske gemyt genklang, og sammen har de to venner løst en række krævende opgaver, hvor Kjærholm tegnede møblerne og Fagerholt rummet. Knivskarpt kalibreret.
Midt i livet blev Fagerholt nabo og ven med Mogens Lassen, og det gav indblik i Lassens musikalske fortolkninger af le Corbusier, i nichen og hvælvets rumskabende virkninger i arkitekturen. Virkningsfulde og poetiske motiver, som Fagerholt stadig arbejder med.
Den største inspiration
På Kunstakademiets Arkitektskole underviste Nils først i bygningskunst og fra 1980 som professor i design, hvor han gennem alle årene samlede trofaste grupper studerende omkring sig, og for hvem han har været studietidens største inspiration.
Ikke gennem ordrige forklaringer eller tung teori, men ved at lægge sine egne fortolkninger og æstetiske præferencer frem som eksempler. Som kultur, stil og opmærksomhed. Måske til efterfølgelse, i hvert fald til inspiration.
Akkompagneret af referencer til præcisionen hos Mies van der Rohe, poesien hos Matisse eller mådeholdet hos Miles Davis. Altid indlevet og musikalsk, aldrig ligegyldigt. Nils Fagerholts lære var ’Not something for everybody, but everything for somebody’, som det hedder hos Porsche.
For mange af hans brugsting er forblevet prototype, og for få af hans huse er blevet bygget. Nils er hverken en god købmand eller nogen stor pragmatiker, og det har den pris, at få i dag har glæde af hans enorme talent.
Men mon ikke, vi snart ser flere af Fagerholts designs i produktion igen - tiden arbejder for nerve og substans.
