Mange politiske iagttagere var skeptiske, da Mariann Fischer Boel i 2004 blev EU’s landbrugskommissær.
For som fødevareminister i regeringen Anders Fogh Rasmussen fra 2001 havde hun ikke vist sig at være overbevisende driftssikker. »Hun er ikke nogen politisk ræv«, sagde en partikammerat fra Venstre i 2004 til Politiken med henvisning til Mariann Fischer Boels manglende evne til at forudsige politiske landminer og minimere skadevirkninger. Selv erkendte Fischer Boel, at hun ikke i samme grad som forgængeren på fødevareministerposten, Ritt Bjerregaard, evnede at sætte en politisk dagsorden. Hun blev landskendt som menneskelig minister, da hun i tv græd over billeder af brutal hestetransport gennem Europa. Men kritikere kaldte det »krokodilletårer«, da det under det danske EU-formandskab ikke lykkedes Fischer Boel at sikre dyrene bedre vilkår under transport. Mange så hende mere som landbrugets minister end forbrugernes minister. Hun indledte med at give landbruget en millionkompensation i kølvandet på kogalskaben, mens hun på forbrugersiden slagtede sin forgænger Ritt Bjerregaards hjertebarn, børnekostpuljen.
