Betragteren hensættes i en nærmest meditativ tilstand ved synet af keramiker Per Weiss’ krukker.
Måden, der er dekoreret på, er som labyrinter, bølgende ind og ud og frem og tilbage, gentagelse på gentagelse. Lader man sig rive med af disse slyngede linjeforløb, ja, så befinder man sig snart i trance. Per Weiss arbejder med det gamle begreb arabesker, der har fascineret folk gennem århundreder, og nogle hans mønstrede krukker sender tankerne tilbage til dem, der engang blev drejet og dekoreret af ingen ringere end Thorvald Bindesbøll.




























