Fremtrædende jurist er først og fremmest borger

nysgerrig. Per Magid har stor appetit på alt, hvad der vedrører  demokrati,  forvaltning og  kultur.
nysgerrig. Per Magid har stor appetit på alt, hvad der vedrører demokrati, forvaltning og kultur.
Lyt til artiklen

Det ligger ikke til Per Magid at sætte sig selv i centrum, og han søger ikke opmærksomheden.

Men den bliver der en del af, når en af landets mest markante advokater i dag fylder 70 år. Markant ikke i betydningen, at der står blæst om Per Magid, eller at han gerne står frem i den offentlige debat. Men markant i kraft af en række sager af stor og principiel betydning og ikke mindre i kraft af en række professionelle og alment nyttige tillidshverv, der afslører spændvidden i Per Magids virke. Det er nemlig langtfra kun juraen, der interesserer den skarpe jurist, som gennem en lang og glorværdig karriere måske har ført og vundet flere komplicerede sager end nogen anden. Tværtimod kunne man godt mistænke ham for, at det ikke engang især er juraen, der optager ham, men indgangen gennem den til samfundets centrale problemstillinger. Fra tamil- til skattesag Det er demokratiet, forvaltningen og kulturen, der optager Per Magid, og som giver næring til hans aldrig hvilende engagement og til en undersøgende nysgerrighed omkring ting, der betyder noget – hvad enten det er på den politiske arena eller det kulturelle felt. Efter en tidlig ansættelse i Justitsministeriet har Per Magid gennem det meste af sit virke været en af hovedkræfterne i det legendariske advokatkontor Jonas Bruun, der i 2009 blev fusioneret til det nuværende Bruun & Hjejle. Han var været bisidder for embedsmænd i hele tidsrummet fra tamilsagen til den aktuelle skattesag. Han har været agent for Danmark i to store sager for Den Internationale Domstol i Haag, først omkring havafgrænsningen ved Jan Mayen 1988-93, siden omkring finnernes klage over Storebæltsbroen i 1991-92. Solide synspunkter Magid var centralt placeret ved dannelsen af det store statslige energiselskab Dong og omkring overvejelserne om børsnotering af selskabet midt i 00’erne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her