Hun er historiker, sundhedsvidenskabelig forsker, sygeplejerske og en sjælden ildsjæl. Hun står i spidsen for cremen af cremen i den internationale sygeplejehistorie, som hun på 19 år har stampet frem af ingenting til et globalt dækkende fagfelt på internationalt forskningsniveau. Stædigt, omsorgsfuldt og målrettet.
Ph.d. Susanne Malchau Dietz, initiativtager og nyvalgt præsident for The European Association for the History of Nursing er i det daglige forskningsleder på Diakonissestiftelsen.




























