Selv om det er årtier siden, sangskriveren og guitaristen Robbie Robertson kom med sine væsentligste bidrag til rockhistorien, har de stadig uvurderlig indflydelse.
Det var sammen med Levon Helm, Richard Manuel, Rick Danko og Garth Hudson, at Robbie Robertson i gruppen The Band fra 1968 til 1978 både live og på plader som ’Music From Big Pink’ (1968), ’The Band’ (1969) og ’Before The Flood’ (1974) satte organisk og episk lyd til en del af mulden under Nordamerikas rockmusik.
Listen over kolleger inspirerede af The Band fra 1980’erne og frem til i dag må på det nærmeste være uendelig. Pearl Jam, Dave Matthews Band, Counting Crows og Ryan Adams er blot enkelte af de mange, hvis musikalske slægtskab med The Bands og dermed også canadieren Robbie Robertsons dybe kulturelle forståelse er tydelig.
Allerede i 15-16-års alderen var Robbie Robertson godt i gang med at spille i band i omegnen af fødebyen, Toronto, hvor han voksede op hos sin adoptivfar, James Patrick Robertson, og sin mor, Rosemarie Myke Chrysler, der havde indianske aner og gav traditionerne og interessen videre til sønnen.
I 1978 udkom instruktøren Martin Scorseses koncertfilm om The Band med titlen ’The Last Waltz’.
Ligesom et album af samme navn markerede filmen både et foreløbigt farvel til The Band og også gruppens betydning: Ronnie Hawkins, Muddy Waters, Dr. John, Bob Dylan, Eric Clapton, Van Morrison, Neil Young og andre optrådte ved koncerten. Hawkins, Dylan og Clapton er tre af navnene, The Band havde spillet med.
Robbie Robertson har siden lejlighedsvis samarbejdet med vennen Martin Scorsese ved at lave musik til film som ’Raging Bull’, ’The King of Comedy’ og ’Gangs of New York’.
Mindre udbredelse har Robbie Robertsons soloudspil nok fået. Måske på grund af hans begrænsede, tørre og temmelig formelt intonerende vokal, der har fungeret mindre livlig end musikken på hans indtil videre fem soloudgivelser.
Hvad hans stemme mangler, har hans fordybelse i musikken og ikke mindst i oprindelige nordamerikaneres historie haft, og ingen soloalbum fra denne stadig kulturelt opsøgende kunstner er uspændende.
fortsæt med at læse
