I MORGEN. Juristen Sten Frimodt Nielsen afløste i 2007 Bo Vesterdorf som dansk dommer ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Luxembourg. EU-retten består af en dommer fra hver medlemsstat, som udnævnes for en seksårig periode med mulighed for genudnævnelse. Retten beskæftiger sig med en række sagstyper, herunder konkurrenceret, statsstøtte og varemærker.
Udnævnelsen til det fremtrædende dommerembede faldt efter en nydelig karriere, der i stadig højere grad handlede om EU-spørgsmål i forhold til den absolutte regeringstop i Statsministeriet, og som var med til at gøre Sten Frimodt Nielsen til en nøglespiller i det danske embedsværk.




























