Selv om han ikke hører til de højeste i dette samfund, har Gregers Dirckinck-Holmfeld altid været en, man lagde mærke til. Hvad enten han – som nu – er mand for nogle af landets bedste, mest velskrevne og bedst kvalificerede teateranmeldelser – eller han trådte frem med humor, viden, stil, kultur og frækhed på tv-skærmen.
Måske fordi Gregers med det lidt uregerlige efternavn altid har villet noget med det, han laver. Lad os starte med efternavnet. Det stammer fra en hollandsk forfar, som blev adlet med titlen friherre, det svarer lidt til greve. Men det er mange herrens år og generationer siden, og da der ikke fulgte store jordbesiddelser med titlen, har Gregers, som vi for nemheds skyld er på fornavn med, bare i almindelighed holdt sig på jorden, samtidig med at han altså rager op. Og på trods af den fine afstamning var Gregers’ direkte ophav noget så pænt og borgerligt som antikvarboghandler på Frederiksberg. Så der var almen dannelse med hjemmefra. Efter studentereksamen, hvor han i øvrigt supplerede lommepengene med at synge i kirkekor til begravelser, havde Gregers en plan om at blive operasanger.
