Spansk stjerne bliver fejret som dansk folkehelt

Toppen. Alberto Contador på vej til at vinde Vuelta a Espana.
Toppen. Alberto Contador på vej til at vinde Vuelta a Espana.
Lyt til artiklen

Selv om Alberto Contador, siden han første gang besteg Tour de France-tronen i 2007, allerede har markeret sig som verdens ypperste etapeløbsrytter i sin epoke, er der udsigt til yderligere imponerende bedrifter i de kommende år.

LÆS OGSÅ Alberto Contador laver sit eget cykelhold

Spanieren i tjeneste hos Bjarne Riis på Team Saxo-Tinkoff idømtes i begyndelsen af februar ganske vist karantæne på grund af en positiv dopingprøve under Touren 2010 og blev samtidig frataget førstepladsen i både denne begivenhed og i Giro d’Italia 2011, men Contador vendte efter at have udstået straffen tilbage ved fuld styrke og hyldedes i september som sejrherre i Vuelta a Espana.

Alle tre rundture
Alberto Contador er en af blot fem pedalatleter – de øvrige er franskmændene Jacques Anquetil og Bernard Hinault, belgieren Eddy Merckx og italieneren Felice Gimondi – der gennem tiderne har formået at vinde alle de tre store nationale rundture, og der er al mulig grund til at formode, at kontoen med to triumfer i Touren, to i Vueltaen og den ene i Giroen vil blive styrket væsentligt i de tre sæsoner, han foreløbig har kontrakt på endnu at skulle arbejde sammen med Bjarne Riis.

I stil med flere andre udenlandske stjerner, der har været på lønningslisten hos Riis, har også Contador erhvervet status som en slags dansk folkehelt blandt hjemlige cykelentusiaster, og han synes i de kommende år at opnå klart bedre vilkår for at underbygge denne position.

Riis sikrer sig en af Tourens stærke profiler

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her