Få danske nævefægtere har opnået en popularitet som den, der i en meget lang og succesrig karriere blev den hårdtslående weltervægter med rødder i det aarhusianske og bokseopdragelse i Aalborg, Jørgen Hansen, til del. En væsentlig baggrund for en status som folkekært idrætsidol var naturligvis de færdigheder, han stillede til skue i ringen, men den skyldtes også hans vennesæle og ligefremme optræden, der stod i skærende kontrast til den eksplosive slagkraft i højrehånden, som sendte adskillige modstandere til tælling. Jørgen Hansen udfoldede sig i en periode, hvor den barske sportsgren via både markant mediebevågenhed og et væsentlig større antal kvalificerede aktører havde en ganske anderledes udbredelse, end tilfældet er i dag. Allerede som amatør, da han præsenterede Aalborgklubben Lindholm BK, var Jørgen Hansen en publikumsmagnet, som var med til at trække fulde huse både i Limfjordsbyen og hovedstaden. Han blev jysk mester – og det var på den tid noget virkelig stort – seks gange i træk fra 1964 og frem, og de fire sidste af disse år erobrede han også den danske titel. Det blev ligeledes til et nordisk mesterskab i 1967 samt OL-deltagelse i 1968, hvor han dog tabte sin første kamp, inden han debuterede som professionel hos promotor Mogens Palle 10. april 1969. Det varede en rum tid, inden gennembruddet i den ny branche meldte sig, og Jørgen Hansen måtte længe affinde sig med at stå i skyggen af Tom Bogs og Børge Krogh. Efter et par mislykkede forsøg på at blive europamester indtog den jyske weltervægter imidlertid i 1977 EM-tronen, da han i Randers slog italieneren Marco Scanno ud i 5. omgang. Titlen forsvandt næsten lige så hurtigt, som den var kommet, da Jørgen Hansen senere det år blev diskvalificeret i et titelforsvar mod tyskeren Jörg Eipel i Berlin. I et hektisk forløb derefter genvandt og tabte danskeren titlen, inden han 28. juni 1979 leverede den mest opsigtsvækkende præstation i sit lange bokseliv. I Randershallen slog Jørgen Hansen som fuldstændig undertippet den regerende britiske europamester Dave Green ud i 3. omgang. Siden fulgte bl.a. to titelforsvar mod Mogens Palles ny komet Hans Henrik Palm, og stik mod de fleste eksperters forventning lykkedes det også Jørgen Hansen at trække sig sejrrigt ud af dem. Efter den sidste konfrontation mod landsmanden i oktober 1981 afgav Hansen frivilligt titlen, men optrådte yderligere et par gange i ringen. Det blev til 92 kampe med bar overkrop – flere end nogen anden dansk professionel i nyere tid – hvoraf han vandt de 78, inden han som næsten 40-årig sagde farvel 2. december 1982. Efter de mange år som idrætsudøver på topniveau varede det nogen tid, før Jørgen Hansen fandt ind på en ny hylde i tilværelsen, men da det lykkedes, sikrede han sig også dér et uhyre talstærkt publikum, som nød godt af de rappe, slagfærdige bemærkninger, der altid har kendetegnet ’Gamle’ Hansen. Det var Hviids Vinstue på Kongens Nytorv, der blev Jørgen Hansens ny scene, og her arbejdede han som tjener i 16 år, før han i 2005 gik på pension. I dag bor Jørgen Hansen med sin kone Hanne i en ældrebolig i Hasseris. Han fik i 2004 konstateret Alzheimers sygdom, men i biografien ’Gamle Hansen’, som udkom sidste år, skrevet af journalisten Birgitte Lorentzen, hævdes det, at den diagnose var forkert, og at Jørgen Hansen i stedet har sygdomsproblemer, som lægger en naturlig dæmper på den førhen så udfarende fighters aktiviteter.