Billedkunstneren Kirstine Roepstorff er vokset op i Virum i et akademikerhjem. Måske var det krydsningen af denne analytiske videnskabelige baggrund og så det faktum, at hendes forældre blev skilt, der gjorde, at hun som billedkunstner aldrig har været bange for at gå til kanten. Allerede som ung ville hun afsøge både sine egne grænser og kunstbegrebets, især den sociale og politiske virkelighed, der lå langt fra Akademiet og den traditionelle modernisme. Mens hun gik på Det Kgl. Danske Kunstakademi, tog hun aktivt del i den feministiske gruppe med det usædvanlige navn Kvinder på Værtshus sammen med Åsa Sonjasdottir, Marika Seidler og Andrea Creutz, og hun var også med i Kørners Kontor sammen med bl.a. John Kørner, Kaspar Bonnén og Tal R. »Min kunst handler om politik, om dagligdag og om relationer mennesker imellem, mellem mennesker og institutioner, mellem mennesker og værdier«, har hun udtalt i et interview med forfatteren og kritikeren Lisbeth Bonde.
Men værkerne, der er lige så åbne for indfald som for tolkninger, er hverken politiske i nogen ideologisk forstand eller dagligdags i nogen tingslig forstand. Og når hun taler om relationer mellem og til mennesker, må man ikke forvente det omsat i et figurativt udtryk.
