Da det cubanske kommunistparti i foråret holdt sin 7. partikongres i Havana meddelte en tynd og ældet Fidel Castro de 1.300 delegerede, at han selv anså denne kongres for at være hans sidste.
»Snart bliver jeg 90 år, og turen kommer til os alle. Det er nok sidste gang, jeg taler til jer i denne sal«, sagde Cubas ellers så viljestærke og kompromisløse leder gennem 50 år.




























