’Emma Gad, vi gider ikke’. Med den titel hamrede 27-årige Camillla Plum for alvor sit navn fast i dansk madkultur og tog hul på en lang karriere som kogebogsforfatter, madskribent og tv-kok. Iført høje hæle, røde læber og netstrømper udgav hun i 1983 sammen med kollegaen Nanna Simonsen en kogebog, som både blev en bestseller og klassiker i mange hjem.
Stilen er anderledes i dag, men værdierne er de samme. Når man læser indledningen til ’Emma Gad, vi gider ikke’, er teksten påfaldende aktuel.




























