Jørgen Christensen blev som 17-årig student fra Horsens Statsskole i 1955 og cand.polyt. som 21-årig og brugte dette forspring til seks års tjeneste som pilot i flyvevåbnet, stærkt motiveret af erindringer fra barndommen i Aarhus under krigen, truslen fra Sovjet og det tragiske udfald af Ungarns frihedskamp i 1956. Hans stærke interesse for forsvarets opgaver førte ham til Forsvarets Forskningstjeneste, hvor han i 12 år var leder af udviklingen af matematiske og edb-baserede modeller til at beregne den mest effektive brug af forsvarets militære kapacitet, hvis krigen kom. Undervejs supplerede han sin uddannelse med en mastergrad på Stanford University i Californien og deltog i international forskning i Nato. I 1978 skiftede han spor og blev forskningschef for Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, hvor de første samlede handlingsplaner for trafiksikkerheden i Danmark blev udviklet og videreførte det fald i trafikkens ulykkestal, der begyndte under oliekrisen i 1972 og er fortsat siden. I 1992 blev han ansat i Vejdirektoratet som institutchef for Vejteknisk Institut, der var ansvarligt for forskning i vejteknik til danske forhold. Internationale transportforskningsprojekter og ledelse af disse bl.a. for EU og OECD fyldte meget i alle disse år og i nogle år efter pensioneringen i 2008. Han er i dag optaget af kirkeligt arbejde både i det lokale menighedsråd i Herlufsholm og i Roskilde Stift som formand for stiftets udvalg for Folkekirkens Mission.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce