Da Bo Malteseni 2007 besluttede at stoppe efter 12 år som chefredaktør på Politiken, var det for at blive skrivende journalist igen. Han havde »savnet at være efter en sag, være nysgerrig på læsernes vegne«.
Det var ikke helt almindeligt for en chefredaktør. Da han inden beslutningen søgte gode råd, kunne han »ikke finde nogen at tale med, som faktisk havde gjort det samme«. Men forsøget faldt heldigt ud og udløste både Advokatrådets Journalistpris, Politikens Høruppris og en nominering til Cavlingprisen.


























