Det’ sør’me – det’ sandt – december. Og her er den sidste udgave af Borgen Indefra i 2018. Du kan læse, hvordan Lars Løkke på ny er endt i en diskussion om den fond, som han stiftede i oppositionstiden, og hvordan partierne er på dupperne for at finpudse deres udlændingepolitiske profil. Her er det dog ikke altid sådan, at fortællingen er den samme i Danmark, som den er i udlandet.

Borgen Indefra: Lars Løkke får ny kritik for Løkkefonden

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (arkivfoto). Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (arkivfoto). Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Løkkefonden

Pengestrøm. Igen vækker det opsigt, hvordan en bidragsyder til Løkkefonden har fået adgang til Lars Løkke Rasmussen (V), da han var oppositionsleder.

I begyndelsen af denne måned fortalte Ekstra Bladet, at Løkkefonden i 2015 fik en donation på 50.000 kroner fra Akademikernes A-kasse. Direktør Michael Valentin, der gerne ville tale beskæftigelsespolitik med V-formanden, fortalte, at han havde hørt, hvordan der måske kunne være en »øget sandsynlighed for, at Lars Løkke ville kigge i vores retning«, hvis man gav en donation til fonden. Lars Løkke aflagde da også et besøg hos a-kassen i februar 2015. Løkkefondens direktør sagde dog, at der ham bekendt kun havde været dialog om donationen i marts 2015. I så fald var der ingen snak om penge forud for visittet. Men i denne uge kunne Berlingske gengive flere e-mails, der viser, at forløbet var anderledes. Allerede i januar 2014 skrev Lars Løkkes søn, Bergur Løkke Rasmussen, at Michael Valentin var interesseret i et møde, og nævner i samme e-mail til Lars Løkkes personlige assistent, at a-kassen vil sponsorere 50.000 kroner til fonden. Flere eksperter siger, at det ikke er ulovligt, men kan være et demokratisk problem. Oppositionen er yderst kritisk, mens Joachim B. Olsen (LA) spørger, hvorvidt kritikerne afviser at mødes med aktører, der har støttet deres valgkamp. Det nye år kan meget vel byde på samråd med statsministeren i den varme stol.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her