Det er en kamp for overlevelse, når slagteriarbejdere på Danish Crowns svineslagterier i Herning, Ringsted, Blans, Horsens og Sæby i disse dage tager stilling til, om de vil forhandle videre om et nyt udspil fra selskabets ledelse.
Udspillet lægger op til et stop for lønstigninger indtil 2018, lavere timeløn til nye medarbejdere og etablering af et medarbejderinvesteringsselskab, hvor alle ansatte bindes til at investere 5 procent af deres løn de næste 10 år.


























