De lyserøde kroppe hænger i benene ned fra loftet. På rad og række.
Hver gris er skåret næsten helt igennem langs ryggen. Men grisens to halvdele hænger stadig sammen ved trynen. Så er de nemmere at håndtere, når de livløse kroppe kører gennem slagteriet for at blive parteret.
Indvoldene fjernes. Lever, hjerne, lunger. Blodet spules væk fra gulvet. Grisene sendes videre på slagteriet.
I lange lige rækker står slagteriarbejderne iført blå forklæder og parterer med hurtige, præcise bevægelser grisekroppene, som kører forbi i samme tempo.
Støvsuget kød sendes til Japan
En del af kødet bliver støvsuget. Det skal til Japan. Der må ikke være den mindste lille benrest tilbage i det kød, som japanerne sætter tænder i.
Derefter lægges det færdige kød i gennemsigtige poser eller havner i en pæn hvid papkasse, hvor der med store bogstaver står Danish Crown.
Til sidst hentes svinekødet i store kølebiler. Sådan kører produktionsbåndet hver dag.
Omkring 2.000 svin bliver på en arbejdsdag slagtet og parteret på Danish Crowns slagteri i Rønne på Bornholm – og der har været slagtet på stedet i 123 år.
I øjeblikket slagtes omkring 450.000 svin om året, og produktionen af slagtesvin fra Bornholm er i dag dobbelt så stor som for 40 år siden.
Men til sommer kan det være slut med Bornholms eneste slagteri.
Medmindre slagteriet kan finde besparelser på 20-25 millioner kroner inden 1. juni i år. Danish Crowns alternativ er, at svinene bliver transporteret levende fra øen for at blive slagtet på selskabets slagteri i Ringsted.
190 slagteriarbejdere skal gå ned i løn
En stor del af besparelsen på slagteriet i Rønne skal leveres af de omkring 190 medarbejdere i form af en lønnedgang. Hvor stor den skal være, forhandles der i øjeblikket intenst om.
Så selv om der smiles og nikkes fra arbejderne på rundturen i slagteriet, er de tavse, når talen falder på forhandlingerne om deres arbejdsplads fremtid. Kun tillidsmand Thomas Hansen vil udtale sig. Som han udtrykker det:
»Folk er bange. De er nervøse for, hvad der skal ske, hvis slagteriet lukker. De kommer ud til et bundfrossent arbejdsmarked. Der er jo ikke andre job her på øen. Vi har flere ægtepar, som er ansat på slagteriet, og andre har ægtefæller, som i forvejen ikke har et job, fordi de er blevet fyret andre steder«.
Han mener, at konsekvenserne for Bornholm er nærmest uoverskuelige.
»Det bliver en katastrofe. Ud over de 190 ansatte vil det brede sig som ringe i vandet. Analyser viser, at yderligere 150 familier bliver berørt. Det vil føre til tvangsauktioner og skilsmisser, og mange vil flytte fra øen«, forudser Thomas Hansen.
Selv har han været på slagteriet i 15 år. Men det gør ham ikke til en af de mest erfarne på slagteriet.
»Jeg er stadig en af de unge«, smiler han og fortæller, at flere har været på slagteriet i over 30 år. For få siden var der endda en medarbejder, som havde 50-års jubilæum på slagteriet:
»Mulighederne for at få andet job er jo ikke så store her på øen«.
Thomas Hansen er bornholmer med stort B.
Han er født på øen for 39 år siden i Allinge. Oprindelig blev han uddannet som bager i Rønne, men efter flere år med sæsonarbejde i forskellige bagerier valgte han det faste arbejde i slagteriet.
For et år siden blev han tillidsmand, og det har været hårdt arbejde. For mens der flere gange tidligere har løbet rygter om, at slagteriet på Bornholm var truet af lukning, er det nu alvor.
»Det har været Danish Crowns fremgangsmåde hele tiden. Hver gang ledelsen har krævet lønnedgang og besparelser, har de truet med lukning. Alligevel er det gået hver gang. Men nu er truslen reel, og der er sat en dato på«, siger han.
Forhandlinger med ledelsen
Da forhandlingerne er fortrolige, vil han ikke fortælle, hvad der skiller parterne i øjeblikket. Han vil kun sige:
»De er ved at lave effektiviseringer på slagteriet, men den store del af besparelsen handler om en lønnedgang. Her er vi fra medarbejdersiden ved at finde ud af, hvad vi kan bidrage med i kroner og øre, men mere konkret kan jeg ikke være«.
For Thomas Hansen er det en svær balancegang.
»Det er stressende. Der er et stort pres på ens skuldre for, at vi skal levere en lønreduktion og være med til at redde slagteriet. Hvis Danish Crown ender med at lukke slagteriet, vil selskabets ledelse gå ud og sige: Det er ikke os, der har lukket slagteriet. Det har medarbejderne selv valgt. Dermed fralægger de sig ansvaret, selv om det kun er ledelsen, som kan tage den endelige beslutning«, siger han.
For ham er det ikke en mulighed at flytte fra øen, hvis slagteriet lukker. Og ikke kun fordi han med sin tidligere kone har tre børn, som går i den lokale skole.
»Jeg kan ikke rigtig forklare det. Men jeg kan ikke se mig selv bo andre steder end her på øen. Min nuværende kæreste er også bornholmer. Sådan er det bare«, siger Thomas Hansen.
Han har endnu ikke gjort sig de store tanker om, hvad han skal gøre, hvis det ender med, at han må stille op i arbejdsløshedskøen:
»Jeg er ikke en af dem, der tager sorgerne på forskud. Men jeg har altid haft en ide om, at jeg godt kunne tænke mig at være portør på et sygehus. Om det er muligt, ved jeg ikke«.
Dramatisk nedgang fra 400.000 kr. til dagpenge
Økonomisk har han gjort sig sine tanker. I dag tjener han omkring 400.000 kroner om året, så det bliver en drastisk nedgang, hvis han kommer på dagpenge.
»Hele min måde at leve på bliver væsentlig forringet, hvis jeg skal ned på en understøttelse. Men jeg bor heldigvis i et lejet hus«, siger han og tilføjer:
»Jeg er glad for, at jeg ikke som mange af mine kolleger sidder med dyre ejerboliger og sommerhuse«.
fortsæt med at læse
