I fremtiden skal alle kunne kode, hvis ikke vi vil overhales af robotter og kunstig intelligens.
Det er budskabet, der gentagne gange er skyllet igennem nyhedsbilledet. Hvis det giver dig åndenød, så tag det helt roligt.
En ny undersøgelse fra fagforeningen Djøf viser, at cheferne vil have kandidater, der mestrer bløde, menneskelige værdier som samarbejde, empati og sociale relationer frem for teknisk snilde.
Der er ingen grund til, at mennesker sidder og laver administrative opgaver; det kan maskiner jo gøre
Anders Kofod-Petersen, professor i kunstig intelligens
Faktisk er efterspørgslen på ’bløde værdier’ steget med knap 20 procent i løbet af de sidste 10 år, viser fagforeningens analyse af 270.000 offentlige jobopslag rettet mod jurister, økonomer og kommunikationsmedarbejdere.
Opsigtsvækkende resultat
Det er et opsigtsvækkende resultat, som flere udenlandske studier bekræfter, og det bør landets uddannelser lytte til og inkorporere, mener flere medlemmer af regeringens tidligere kvalitetsudvalg.
»Efterspørgslen gælder langt bredere end Djøf. Der vil stadig være en øget efterspørgsel efter tekniske eksperter på højt niveau, men det betyder ikke, at alle skal kunne kode«, siger Jørgen Søndergaard, der er tidligere formand for udvalget, der havde som hovedopgave at indrette landets videregående uddannelserne efter arbejdsmarkedets efterspørgsel.
»Studerende skal trænes i f.eks. en forhandlingssituation. Eller en situation, hvor man skal være talsperson og advokere for en bestemt virksomhed. Det handler om at forstå, at de kandidater, som får job, ikke bare skal nørde i et lukket rum med deres faglighed. Det skal udspille sig i kontakt«, siger han.
Paradoksalt nok hungrer advokatkontorer, banker og konsulenthuse efter bløde værdier, fordi robotter og teknologi er blevet en integreret del af de danske arbejdspladser. De vil have det, som kun mennesker kan give.
»Maskiner kan mange ting, men de er ikke gode til at være mennesker, og der er klare fordele ved at være menneske, når det handler om andre mennesker«, siger Anders Kofod-Petersen, der er professor i kunstig intelligens og vicedirektør på Alexandra Instituttet, der er en privatejet nonprofitvirksomhed, som arbejder med forskning, udvikling og innovation inden for it.
»Der er ingen grund til, at mennesker sidder og laver administrative opgaver; det kan maskiner jo gøre. Derfor skal vi måske koncentrere os om kunder og kollegaer, og der kommer de humanistiske kompetencer hurtigt i spil«, siger han.
Programmering og kodning er ellers at finde i flere auditorier og sågar på folkeskolens skema, hvor undervisningsminister Merete Riisager (LA) netop har kickstartet en treårig forsøgsordning, der skal finde den smarteste måde at sætte teknologiforståelse på skoleskemaet, så alle »kan lære at kode«.
Men både Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er endnu ikke klar til en kovending.
»Jeg synes, man skal huske, at der foreløbig kun er tale om en udvikling hos djøf’erne, som typisk er samfundsvidenskabelige kandidater, og derfor er det ikke mærkeligt, at sociale kompetencer er noget af det, der er vigtigt«, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
»Spændende resultater«
Hun kalder undersøgelsens resultater »spændende« og håber, at en tilsvarende undersøgelse blandt ingeniører kan få hende på andre tanker.
Dansk Industri understreger, at det stadig er vigtigt med basal forståelse af, hvordan computere fungerer.
»Vi skal alle sammen regne med, at vi får digitale kompetencer, og derfor skal vi også udsættes for det i uddannelsessystemet, men vi skal ikke alle sammen kunne udvikle hardware til computere«, siger Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning og videregående uddannelse hos Dansk Industri.
