»Som helt ny fagligt aktiv havde jeg åbnet et stort fagligt arrangement med et live-interview foran tusindvis af kolleger fra min branche. Min daværende formands kommentar til mig, da jeg kom ned fra scenen, var ’din røv ser skidegodt ud i de jeans«.
»Jeg blev opfordret af en næstformand i fagbevægelsen til at give en ledende samarbejdspartner et blowjob for at få ham til at lytte«.
Den findes også i fagbevægelsen: En dybt forankret sexistisk kultur, der dækker alt fra lumre bemærkninger i forbifarten til mere alvorlig chikane og regulære krænkelser.
For selvom fagbevægelsen gerne vil gå forrest i kampen mod sexisme, chikane og krænkelser på de danske arbejdspladser, er den selv samme kultur at finde i stort set alle forbundshuse og faglige organisationer.
Det er budskabet i et protestbrev fra 284 tillidsfolk, ansatte og frivillige i fagbevægelsen, og protesten er suppleret med en række vidnesbyrd om sexistiske kommentarer, krænkelser og regulære voldtægtsforsøg.
Alt sammen udøvet af andre tillidsfolk, af faglige topledere eller af kolleger; typisk i forbindelse med faglige arrangementer, men også i fortrolige mødelokaler.
»Som fagbevægelse kæmper vi for de gode standarder ude på arbejdspladserne. Det er de standarder, vi også vil have internt i fagbevægelsen, når det handler om sexisme, for den findes desværre i mange faglige organisationer«, siger Freja Wedenborg, medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund og en af de i alt 11 kvinder, der står bag initiativet ’Sexisme findes også i fagbevægelsen’.
Et initiativ, der ikke er tænkt som en klapjagt på navngivne sexister og krænkere, men som handler om, en gang for alle, at få ændret en kultur, der har fået lov at eksistere alt for længe:
»Det handler om at få brudt med den kultur, der gør det normalt for os kvinder at blive taget på røven«, siger en anden af initiativtagerne, Helene Glundholt fra Dansk Metal.
At feje foran egen dør
Så sent som i sidste uge annoncerede 53 forbundsformænd og –kvinder i Fagbevægelsens Hovedorganisation, at de vil gå forrest i kampen mod sexchikane og krænkende adfærd.
Men den kamp giver først for alvor mening, hvis fagbevægelsen fejer foran sin egen dør, mener formanden for HK Privat, Simon Tøgern, der selv har skrevet under på brevet mod sexisme.
»Skal vi være troværdige, når vi konfrontere den kultur, vore medlemmer møder ude på deres arbejdspladser, jamen så skal vi også holde orden i vores eget hus. Vi er også arbejdsgivere for en masse mennesker, og der til kommer en stor gruppe af tillidsfolk og frivillige, der skal kunne deltage i faglige arrangementer – uden at frygte nogen form for chikane eller krænkelser«, siger han.
Simon Tøgern tror dog ikke, at sexismen har et større omfang i hans eget forbund.
»Men jeg ser jo ikke alt fra min position«, siger Simon Tøgern, der kun kan huske en enkelt sag, der dukkede op i en APV (arbejdspladsvurdering, red,), men som viste sig, mest af alt, at være en misforståelse.
Også Camilla Gregersen, som er formand for fagforeningen DM (tidligere Dansk Magisterforening), har skrevet under på protestbrevet.
»Jeg håber, at jeg som formand kan være med til at bryde alle de tabuer og al den angst, der er forbundet med at stå frem i de her sager, for det er efter min mening en stor del af problemet«.
»Der er problemer med sexisme på mange arbejdspladser - også i fagbevægelsen, og vi skal finde nye måder at få det stoppet på. Det er ikke nok, at vi giver de ansatte mulighed for at fortælle om det i de årlige APV’er. For de fanger ikke det hele, det må stå klart med de mange vidnesbyrd, der er kommer frem de seneste måneder«, siger Camilla Gregersen.
FH: Forfærdeligt
Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, kalder det »fuldstændig forfærdeligt«, at der også forekommer krænkelser internt i fagbevægelsen, men helt overrasket er hun ikke.
»Fagbevægelsen er jo et spejl på det samfund vi lever i, og derfor ville det være mærkeligt, hvis der ikke var noget at komme efter hos os også«, siger hun.
Er det ikke paradoksalt, at en fagbevægelse, der skal beskytte medlemmerne mod krænkelser ude på arbejdspladserne ikke har nok fokus på det i sit eget hus?
»Jamen jeg mener, at fagbevægelsen har haft fokus på det her gennem mange år, og nu sætter vi så ekstra fokus på det i de enkelte organisationer, det har vi givet hinanden håndslag på«, siger Lizette Risgaard.
fortsæt med at læse
