0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Offentligt ansatte kræver kontant corona-belønning: »Det værste, der kan ske, er, at man oplever, at man ikke bliver anerkendt«

Corona gør overenskomstforhandlingerne svære, men har også understreget, hvor vigtig en rolle mange af de offentligt ansatte spiller i samfundet, siger FOA’s formand. Forberedelserne til forhandlingerne går i dag ind i sidste fase.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Coronapandemien har understreget, hvor vigtige de offentligt ansatte er i samfundet, og det skal i højere grad afspejles i deres løn, mener FOA's formand, Mona Striib, der også er formand for Forhandlingsfællesskabet.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Inden længe skal alle offentligt ansatte sygeplejersker, læger, pædagoger, kontorfolk, lærere, politibetjente og mange andre have forhandlet nye aftaler på plads om løn og arbejdsvilkår.

Forberedelserne til den næste omgang overenskomstforhandlinger går i dag ind i sidste fase. Det sker, når flere organisationer samler deres ønsker for at formulere fælles krav til arbejdsgiverne.

Hvis der er noget, de to sider kan blive enige om denne gang, så er det nok, at det er svært at skulle forhandle løn midt i en global pandemi og økonomisk krise.

Der er en usikkerhed forbundet med, hvornår vi kommer ud af krisen

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen, lektor på Københavns Universitet, gør coronaen det svært at finde frem til den økonomiske ramme for forhandlingerne.

»Udgangspunktet er her, at man ser på lønudviklingen på det private område og forventningerne til, hvordan økonomien udvikler sig«, siger hun.

»Der er en usikkerhed forbundet med, hvornår vi kommer ud af krisen. For det handler om, hvornår man mon får styr på det her coronavirus«, siger Nana Wesley Hansen.

Reallønnen skal sikres

Men ifølge Mona Striib, som er formand for Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de ansatte i kommuner og regioner, vil fagforeningerne alligevel kræve en mærkbar lønstigning til deres medlemmer.

»Det er vigtigt for alle organisationer, at man sikrer reallønnen«, siger Mona Striib, der er formand for fagforbundet FOA.

Det værste, der kan ske, er, at man oplever, at man ikke bliver anerkendt for den indsats

For coronakrisen har samtidig understreget, hvor vigtig en rolle mange af de offentligt ansatte spiller i samfundet, mener Mona Striib.

For eksempel dem, der passer syge, ældre og børn, og som har stået i frontlinjen og passet deres arbejde under hele krisen.

»Det værste, der kan ske, er, at man oplever, at man ikke bliver anerkendt for den indsats«, siger hun.

Kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, som er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, understreger usikkerheden.

»Det er klart, at coronakrisen og nedlukningen af samfundet i foråret har ændret forudsætningerne for vores forhandlinger. Især fordi konsekvenserne af pandemien er mange og usikre – også for dansk økonomi«, siger Ziegler.

Han vil ikke komme ind på arbejdsgivernes krav endnu.

Mona Striib understreger, at organisationerne tager højde for den store usikkerhed.

»Vi har denne gang på baggrund af situationen ikke vedtaget et konfliktudløsende krav. Det venter vi med«, siger hun.

En ekstra udfordring er, at parterne denne gang ikke i samme grad kan mødes ved forhandlingsbordet og se hinanden i øjnene på grund af risikoen for smitte, lyder det fra Mona Striib.

»Men vi har et ansvar ligesom alle andre, så det må vi finde nogle løsninger på«, siger hun.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter