Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske Banks tidligere formand, Ole Andersen, og den lige så tidligere topdirektør, Thomas Borgen, er blandt de tidligere chefer, som er sagsøgt foruden selve banken.
Foto: Stine Bidstrup/ritzau/Stine Bidstrup

Danske Banks tidligere formand, Ole Andersen, og den lige så tidligere topdirektør, Thomas Borgen, er blandt de tidligere chefer, som er sagsøgt foruden selve banken.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Bank og fire tidligere chefer bliver sagsøgt af aktionær i USA

Banken og fire tidligere topchefer kræves straffet for bedrageri.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Bank og fire tidligere topchefer er blevet sagsøgt af en amerikansk aktionær, der anklager banken for bedrageri. Det sker som følge af svindlen, der fandt sted i bankens afdeling i Estland, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sagsøgeren peger også på, at banken skal have pustet prisen på sine aktier kunstigt op ved ikke at gribe ind over for omfattende hvidvask i den estiske afdeling.

Det er en pensionsfond i New York, der har lagt sag an mod banken og de tidligere chefer ved distriktsdomstolen på Manhattan.

Søgsmålet nævner blandt andre tidligere topchef Thomas Borgen og tidligere bestyrelsesformand Ole Andersen.

Gruppesøgsmål kan gøre sagen større

Pensionsfonden ansøger også om at kunne køre sagen som et gruppesøgsmål. Det gør det muligt for flere personer og selskaber at lægge sag an i fællesskab mod banken.

Hos Danske Bank har man sent onsdag aften dansk tid endnu ikke modtaget en officiel henvendelse omkring søgsmålet. Det fortæller pressechef Kenni Leth.

»Vi har ikke nogen kommentarer, da vi ikke har modtaget noget endnu«, siger han til Ritzau.

Myndigheder i både Danmark, Estland, Storbritannien og USA efterforsker pengestrømmen, der flød gennem bankens estiske afdeling.

Bankens værdi faldt med 16,5 milliarder kroner

Afdelingen lod så godt som ukontrolleret mindst 200 milliarder euro strømme igennem banken fra 2007 til 2015.

Danske Bank har tidligere sagt, at den samarbejder med myndighederne i undersøgelserne.

Det fik store konsekvenser for markedsværdien af Danske Banks udenlandske depoter, da investorerne fik kendskab til sagens fulde omfang.

Ifølge søgsmålet faldt markedsværdien med mere end 2,54 milliarder dollar, der svarer til omkring 16,5 milliarder danske kroner.

Det er pensionsfonden Plumbers & Steamfitters Local 773 Pension Fund of Glens Falls, der fører sagen mod banken.

Ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden