Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jyske Bank vil sælge sin bank i Gibraltar

Større fokus på Danmark får Jyske Bank til at sætte til-salg-skilt på sin bank i Gibraltar.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jyske Bank vil sælge sin bankforretning i Gibraltar og har været i dialog med flere interesserede købere.

Det skriver erhvervsmediet Finans.

Salgsplanerne skyldes, at banken i højere grad fokuserer på danske kunder, efter at det i 2014 købte BRFkredit.

Det fortæller Jens Lauritzen, der er direktør for Jyske Banks internationale forretninger.

»Når vi har besluttet at være en bank for danske kunder, passer Gibraltar ikke længere ind strategisk«.

»Vi er ikke den første virksomhed i verden, der beslutter at fokusere på kerneforretningen. Men det gør da ondt, for vi har været her i over 30 år«, siger han til Finans.

I november fik Jyske Bank en løftet pegefinger fra Finanstilsynet om at sikre bedre hvidvaskkontrol i netop Gibraltar, men på daværende tidspunkt luftede banken ikke planer om at sælge fra.

Afdelingen i Gibraltar er flere gange blevet beskyldt for aktivt at hjælpe kunder med at minimere deres skattebetalinger.

Det skete senest i 2014, hvor flere ansatte og tidligere ansatte fortalte til DR, at Jyske Bank rådgav kunder om skattely i sine udenlandske filialer. Banken har afvist beskyldningerne.

Jyske Bank har haft forretning i Gibraltar siden 1986.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden