Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Turistbranchen fejrer femte rekordår i træk

Salget af overnatninger i hovedstaden og på campingpladser sikrer nyt rekordår for turistbranchen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For femte år i træk slår antallet af solgte overnatninger i Danmark rekord. I 2018 var der særligt bud efter overnatninger i København og omegn samt Bornholm og på campingpladser.

I Region Hovedstaden blev der solgt 475.000 flere overnatninger i 2018, og den solrige sommer gav travlhed på landets campingpladser, hvor der blev solgt 454.000 overnatninger.

Fremgangen for campingpladserne, der fra 1998 til 2010 var den mest populære overnatningsform uden for hjemmet, kommer efter flere år, hvor fremgangen i dansk turisme hovedsageligt har været forbeholdt hotelbranchen.

»I 2018 var der store smil på læberne rundt omkring på de danske campingpladser«, siger Lars Ramme Nielsen, der er chef for turisme hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv i en skriftlig kommentar.

»Det giver fornyet optimisme i en hårdt presset campingbranche, som ellers paradoksalt nok ikke har fået andel i væksten i dansk turisme de seneste år«.

Amerikanere, svenskere og finner finder vej

Han peger også på, at det gode 2018 også smittede af på lystbådehavne og vandrehjem. Kun feriecentrene oplevede en tilbagegang.

»2018 var også året, der viste, at oktober er blevet en regulær bonus-højsæson for turismen i Danmark«, siger Lars Ramme Nielsen.

»Oktober er efter juli og august den måned, hvor der bliver foretaget flest overnatning i danske feriehuse«.

Ifølge hotel- og restaurationsbranchens organisation, Horesta, er det særlig amerikanske, tyske og finske gæster, der lægger deres feriepenge i Danmark.

Modsat er der blevet længere mellem briterne i det danske ferielandskab.

Formand Jens Zimmer Christensen, Horesta, fortæller i en skriftlig kommentar, at det ikke er alle hans medlemmer, der gør 2018 op med glæde.

»Mens det går godt i København og Syddanmark, så har Sjælland og Midtjylland oplevet fald i antallet af hotelovernatninger, mens antallet af overnatninger i Region Nordjylland er næsten uændret fra 2017 til 2018«, siger han.

»Tallene fortæller ikke hele historien om et marked præget af hård konkurrence, og hvor det desværre ikke er alle, der kan glæde sig over høje belægningsprocenter«.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden