0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ryanairs overskud skrumper trods flere rejsende

Selvom der i regnskabsåret 2018 var flere kunder i butikker for Ryanair, falder lavprisselskabets overskud.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lavprisselskabet Ryanair havde i sit regnskabsår 2018 flere rejsende og en større omsætning. Alligevel kan selskabet ikke præsentere samme fine overskud som året før - tværtimod.

Ryanair har et skævt regnskabsår og starter sine år fra 1. april. Derfor løber regnskabsåret 2018 fra 1. april 2018 til 1. april 2019.

I den periode har Ryanair haft et overskud efter skat på 1,02 milliarder euro. Det svarer til lige over 7,6 milliarder kroner. Resultatet inkluderer ikke udgifterne til at starte afdelingen Lauda op.

En af årsagerne kan måske aflæse i den gennemsnitlige billetpris. Den er faldet med seks procent sammenlignet med sidste år.

Der er ellers kunder nok til Ryanairs flyvninger. Antallet af rejsende steg med ni millioner til 139,1 millioner. Der har været færre ledige sæder i Ryanair-flyene.

Udover de faldende priser har Ryanair også haft voksende udgifter til brændstof og deres ansatte, skriver luftfartsselskabet i regnskabet.

Ryanair forventer at få endnu flere kunder i deres regnskabsår for 2020.

Fortsat tillid til omstridt flytype

2018 bød også på en ændring i ledelse undervejs. Med udgangen af kalenderåret 2018 blev det besluttet, at koncerndirektør Michael O'Leary skal fokusere på sit job som direktør for hele Ryaniar-koncernen.

Koncernen er bygget op med både en afdeling for Ryanair men også en afdeling for Laudamotion og Ryanair Sun. Her har O'Leary siddet som chefen både for hele koncernen men også specifikt for Ryanair-afdelingen.

Den sidstnævnte post måtte O'Leary opgive ved årsskiftet.

Ryanair forventer at få endnu flere kunder i 2019. Selskabet må dog udskyde ankomsten af fem ny fly af typen Boeing 737-MAX.

Flytypen har fået flyveforbud, siden to fly af typen har været involveret i ulykker, hvor flyets software mistænktes for at spille en rolle.

»Vi har fortsat den største tillid til disse fly, der her fire procent flere sæder, har 16 procent større brændstofsikkerhed og genererer 40 procent mindre støj«, skriver Ryanair i sit regnskab.

i har fortsat den største tillid til disse fly, der her fire procent flere sæder, har 16 procent større brændstofsikkerhed og genererer 40 procent mindre støj

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?