0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anushree Fadnavis/Ritzau Scanpix
Foto: Anushree Fadnavis/Ritzau Scanpix

Jeff Bezos er verdens rigeste mand. Og dermed en af de 2.153 dollarmilliardærer, der sidder på mere rigdom end 4,6 milliarder mennesker tilsammen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

2.153 personer sidder på det hele, mens fattige kvinder arbejder ulønnet: Her er rapporten, der kan få dig til at spærre øjnene op

Verdens goder er stadig ekstremt ulige fordelt, viser ny rapport fra udviklingsorganisationen Oxfam. Få milliardærer ejer mere end milliarder af mennesker, og især kvinder ligger i bund.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er stadig ekstrem ulighed i verden. Det bekræfter Oxfam Ibis i udviklingsorganisationens årlige ulighedsrapport, »Time to Care«, der udkommer i dag verden over. Rapporten peger på, at ikke mindst kvinder står som tabere, når det store regnestykke gøres op:

»En lille, eksklusiv klub af milliardærer sidder på store dele af verdens rigdom, mens især kvinder knokler for overhovedet at overleve«, skriver Oxfam.

»Globalt set er mænd 50 procent mere velhavende end kvinder. Og ni ud af ti dollarmilliardærer er mænd«, hedder det i rapporten, som med store tal og en grafik med det afrikanske kontinent tydeliggør, hvordan verdens 22 rigeste mænd til sammen ejer mere end samtlige kvinder i Afrika.

»Det er konsekvent kvinderne, der har de dårligst betalte jobs. Samtidig er det dem, der står for størstedelen af det ulønnede omsorgsarbejde som rengøring og pasning af børn og syge«, siger generalsekretær Kristian Weise fra den danske afdeling af Oxfam, Oxfam Ibis.

For ham beskriver rapporten, hvordan en udsøgt elite i toppen af hierarkiet »bliver rigere hvert minut«, ofte i kraft af arv og aktier snarere end reelt arbejde:

»Verdens ledere har indrettet et system, der belønner rigdom langt mere end hårdt arbejde. Det giver ingen mening i forhold til, hvem der reelt bidrager til samfundet«, siger Kristian Weise med sigte til, at mange kvinder knokler uden løn.

Oxfam har beregnet, at verdens kvinder til sammen lægger mere end 12 milliarder gratis arbejdstimer hver dag på ulønnede, men afgørende arbejdsfelter som madlavning, børnepasning og sygepleje. Organisationen efterlyser en mere retfærdig beskatning, så rige enkeltpersoner og multinationale selskaber betaler mere til børns pasning og uddannelse og i det hele taget til samfundsopgaver og sociale sikkerhedsnet.

»Det vil sætte kvinder over hele verden fri, hjælpe mange flere mennesker ud af fattigdom og bekæmpe ulighed«, siger generalsekretær Kristian Weise, og behovet er der, viser rapporten:

I 2030 vil der ifølge fremskrivninger være 100 millioner flere børn mellem 6 og 14 og lige så mange flere ældre med behov for henholdsvis uddannelse og omsorg.

Oxfam peger på, at kun 4 procent af verdens skatteindtægter i dag kommer fra beskatning af rigdom.

Tal og stoleleg

Rapporten fra udviklingsorganisationen baserer sig på eksisterende beregninger og rapporter og citerer blandt andet Verdensbankens nyeste estimat over fattigdom:

Samtidig med at milliarderne hober sig op i den ene ende af verden, må næsten halvdelen af verdens befolkning leve for under 5,5 dollar om dagen. Trods deklarationer og topmøder og erklærede intentioner om at rette op er den hastighed, man bekæmper fattigdom med, halveret siden 2013.

Med den årlige ulighedsrapport forsøger Oxfam at få de mange tal til at glide ned med tydelige billeder, grafikker og tænkte sammenligninger, der alle har til formål at beskrive den næsten ubeskrivelige rigdom, som et fåtal besidder. Et af rapportens tankeeksperimenter går ud på at vise, at man kunne have sparet op i årtusinder uden at nå i nærheden af de beløb, verdenseliten har samlet:

Selv om man helt tilbage fra tiden omkring opførelsen af de egyptiske pyramider – det fremgår ikke hvilke pyramider –havde sparet 10.000 dollar op om dagen, ville man stadig kun have en opsparing på en femtedel af det, de fem rigeste i verden ejer i gennemsnit, hedder det.

I en anden opstilling fremgår det, at de 2.153 mennesker, der i dag er dollarmilliardærer, til sammen ejer mere end andre 4,6 milliarder mennesker på kloden.

Og flere tal: Verdens rigeste ene procent ejer mere end dobbelt så meget som 6,9 milliarder mennesker.

Man behøver ikke at være matematiker for at følge med. Oxfam har blandt andet visualiseret skævheden med en ny form for stoleleg:

Hvis alle i verden fik deres rigdom udbetalt i 100 dollar-sedler og satte sig på dem, ville det meste af menneskeheden sidde på gulvet, fremgår det. Den gennemsnitlige middelklassedansker ville sidde i stolehøjde. Verdens to rigeste (mænd) ville sidde ude i ydre rum.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden