Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDer er stadig ekstrem ulighed i verden. Det bekræfter Oxfam Ibis i udviklingsorganisationens årlige ulighedsrapport, »Time to Care«, der udkommer i dag verden over. Rapporten peger på, at ikke mindst kvinder står som tabere, når det store regnestykke gøres op:
»En lille, eksklusiv klub af milliardærer sidder på store dele af verdens rigdom, mens især kvinder knokler for overhovedet at overleve«, skriver Oxfam.
»Globalt set er mænd 50 procent mere velhavende end kvinder. Og ni ud af ti dollarmilliardærer er mænd«, hedder det i rapporten, som med store tal og en grafik med det afrikanske kontinent tydeliggør, hvordan verdens 22 rigeste mænd til sammen ejer mere end samtlige kvinder i Afrika.
»Det er konsekvent kvinderne, der har de dårligst betalte jobs. Samtidig er det dem, der står for størstedelen af det ulønnede omsorgsarbejde som rengøring og pasning af børn og syge«, siger generalsekretær Kristian Weise fra den danske afdeling af Oxfam, Oxfam Ibis.
For ham beskriver rapporten, hvordan en udsøgt elite i toppen af hierarkiet »bliver rigere hvert minut«, ofte i kraft af arv og aktier snarere end reelt arbejde:
»Verdens ledere har indrettet et system, der belønner rigdom langt mere end hårdt arbejde. Det giver ingen mening i forhold til, hvem der reelt bidrager til samfundet«, siger Kristian Weise med sigte til, at mange kvinder knokler uden løn.
Oxfam har beregnet, at verdens kvinder til sammen lægger mere end 12 milliarder gratis arbejdstimer hver dag på ulønnede, men afgørende arbejdsfelter som madlavning, børnepasning og sygepleje. Organisationen efterlyser en mere retfærdig beskatning, så rige enkeltpersoner og multinationale selskaber betaler mere til børns pasning og uddannelse og i det hele taget til samfundsopgaver og sociale sikkerhedsnet.
»Det vil sætte kvinder over hele verden fri, hjælpe mange flere mennesker ud af fattigdom og bekæmpe ulighed«, siger generalsekretær Kristian Weise, og behovet er der, viser rapporten:
I 2030 vil der ifølge fremskrivninger være 100 millioner flere børn mellem 6 og 14 og lige så mange flere ældre med behov for henholdsvis uddannelse og omsorg.
Oxfam peger på, at kun 4 procent af verdens skatteindtægter i dag kommer fra beskatning af rigdom.
Tal og stoleleg
Rapporten fra udviklingsorganisationen baserer sig på eksisterende beregninger og rapporter og citerer blandt andet Verdensbankens nyeste estimat over fattigdom:
Samtidig med at milliarderne hober sig op i den ene ende af verden, må næsten halvdelen af verdens befolkning leve for under 5,5 dollar om dagen. Trods deklarationer og topmøder og erklærede intentioner om at rette op er den hastighed, man bekæmper fattigdom med, halveret siden 2013.
Med den årlige ulighedsrapport forsøger Oxfam at få de mange tal til at glide ned med tydelige billeder, grafikker og tænkte sammenligninger, der alle har til formål at beskrive den næsten ubeskrivelige rigdom, som et fåtal besidder. Et af rapportens tankeeksperimenter går ud på at vise, at man kunne have sparet op i årtusinder uden at nå i nærheden af de beløb, verdenseliten har samlet:
Selv om man helt tilbage fra tiden omkring opførelsen af de egyptiske pyramider – det fremgår ikke hvilke pyramider –havde sparet 10.000 dollar op om dagen, ville man stadig kun have en opsparing på en femtedel af det, de fem rigeste i verden ejer i gennemsnit, hedder det.
I en anden opstilling fremgår det, at de 2.153 mennesker, der i dag er dollarmilliardærer, til sammen ejer mere end andre 4,6 milliarder mennesker på kloden.
Og flere tal: Verdens rigeste ene procent ejer mere end dobbelt så meget som 6,9 milliarder mennesker.
Man behøver ikke at være matematiker for at følge med. Oxfam har blandt andet visualiseret skævheden med en ny form for stoleleg:
Hvis alle i verden fik deres rigdom udbetalt i 100 dollar-sedler og satte sig på dem, ville det meste af menneskeheden sidde på gulvet, fremgår det. Den gennemsnitlige middelklassedansker ville sidde i stolehøjde. Verdens to rigeste (mænd) ville sidde ude i ydre rum.
