0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Penge tilbage i skat og lukkede butikker betød, at de danske husholdningers bankkonti voksede i april.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver dansker har i gennemsnit 210.600 kroner stående på kontoen. Økonom troede, tallet ville være større

Penge tilbage i skat og lukkede butikker betød, at de danske husholdningers bankkonti voksede i april.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens butikker og restauranter i Danmark var lukkede, og Skat udbetalte overskydende skat til borgerne, voksede husholdningernes konti i de danske banker med 22,7 milliarder kroner i april.

Det viser tal fra Nationalbanken onsdag.

Dermed stod der ved månedens udgang 983 milliarder kroner på det, der i banksprog kaldes indlånskonti fra husholdningerne.

Selv om det kan virke som mange penge, studsede økonom ved Arbejdernes Landsbank Anders Christian Overvad faktisk over, at det ikke var kommet flere penge ind på bankbøgerne.

»Vi havde faktisk forventet, at indlånet ville stige med mere. For det første havde danskerne fået overskydende skat tilbage i april. Det plejer at trække indlånet markant op«, siger han.

»Dertil har Danmark været lukket ned i april. Barer, restauranter og så videre har ikke haft mulighed for at holde åben. Danskerne har simpelthen ikke haft mulighed for at bruge de penge, de har«.

»Dertil er nogle danskere nok mere usikre på deres jobsituation og vil spare lidt mere op, end de plejer«.

De mange ingredienser burde have givet en perfekt cocktail for et stort hop - og ikke de 2,4 procent, som indlånene steg med - ifølge Anders Christian Overvad.

Han mener, at svaret på, at det ikke er sket, skal findes på et af Danmarks tungeste markeder: Boligmarkedet.

»Der skal vi kigge et helt andet sted hen. Det er lidt teknisk, men hovedpointen er, at størstedelen af indlånene bliver skabt, når vi handler boligerne«, siger han.

»Danskerne får realiseret friværdi, der bliver sat ind på kontoen«.

Boligmarkedet er stoppet brat op

Det fungerer således, at når ens bolig bliver mere værd, kommer der ikke automatisk flere penge ind på kontoen. Det sker først, når man sælger boligen. Der får man penge for værdistigningen.

Og den løbende strøm af bolighandler er normalt med at til øge indlån, når sælgerne kan sætte pengene ind på kontoen, og som regel ikke bruger det hele på købe nyt.

»Men det vi har set, er, at boligmarkedet er stoppet brat op. Der bliver ikke omsat boliger i samme hastighed, og dermed bliver der ikke sat den friværdi ind på kontoen som normalt«, siger Anders Christian Overvad.

En stor del af stigningen på 22,7 milliarder kroner kan ifølge økonomen tilskrives de 17,4 milliarder kroner, som der blev udbetalt i overskydende skat.

I gennemsnit svarer de 983 milliarder kroner ifølge Dansk Erhverv til, at alle danskere har 210.600 kroner stående i banken. Pengene vil dog i praksis næppe være ligeligt fordelt.

Stigningen i april svarer ifølge Dansk Erhverv til, at alle danskere har fået 4900 kroner mere på bankbogen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?