0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Meningsmåling: Så meget svigter arbejdspladser indsatsen mod krænkelser og chikanerier

De færreste lønmodtagere ved, hvor de skal henvende sig, og hvilken hjælp de kan få, hvis de bliver udsat for krænkelser og chikane på arbejdspladsen, viser ny Megafon-måling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Er der klare retningslinjer for håndtering af seksuel chikane på din arbejdsplads? Ved du egentlig, hvordan du kan få den hjælp, du behøver?

Har din arbejdsplads overhovedet defineret, hvornår der er tale om en krænkelse – og hvordan den slags i givet fald bliver stoppet og straffet?

Kan du svare nej til det meste, er du ikke den eneste.

Selv om #MeToo-bevægelsen har ramt Danmark med stormstyrke, skal man lede længe efter arbejdspladser, der håndterer sexchikane og krænkende adfærd med tydelige politikker og handlingsplaner.

Det fremgår af en ny spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet Megafon har udarbejdet for fagforbundet Djøf. En undersøgelse, der ikke kun omfatter Djøfs egne medlemmer, men et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen.

»Denne undersøgelse viser j0 tydeligt behovet for forbedringer, når det handler om at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø ude på de enkelte arbejdspladser«, siger formanden for Djøf, Henning Thiesen:

»Sexisme og seksuelle krænkelser hører ikke hjemme på en arbejdsplads, og derfor har chefer og direktører et helt særligt og presserende ansvar for at sikre en kultur, hvor alle bliver respekteret, og hvor der bliver slået hårdt ned på krænkende adfærd«.

Og konklusionerne taler for sig selv i den nye Megafon-måling:

Bare 13 procent oplever, at der er klare retningslinjer for, hvordan seksuel chikane skal håndteres på deres arbejdsplads. Kun 10 procent mener, at der er klare retningslinjer for, hvordan man straffer eller sanktionerer krænkende handlinger.

Omvendt er op mod 90 procent af danskerne overbevist om, at der ikke findes retningslinjer og sanktioner på deres arbejdspladser – eller også ved de det ikke.

På samme måde mener kun 16 procent, at der på deres arbejdsplads er klare retningslinjer for, hvem man skal henvende sig til, og hvilken hjælp man kan få, hvis man oplever krænkelser.

Kun 14 procent mener, at arbejdspladsen har en definition af krænkende handlinger.

»Undersøgelsen tegner et billede af, at det her ikke er noget, der er på dagsordenen på de danske arbejdspladser«, siger Jo Krøjer, lektor på Roskilde Universitet og leder af forskningsgruppen Organisering, etik og social bæredygtighed.

»Man har ikke ment på arbejdspladserne, at det har været nødvendigt at have politik på området eller at fortælle medarbejderne om, at man har en politik på området. Det har været et område af arbejdslivet, som har været meget nedprioriteret og gjort tavst«, siger Jo Krøjer.

Kvinder tier i mandefag

Og det kan en 43-årig kvinde, som optræder anonymt, og som vi her kalder for Marianne, tale med om.

Hun var i en del år ansat på et advokatkontor og havde nogle ubehagelige oplevelser.

»Til en firmafest oplevede jeg, at en partner gramsede på mine bryster. Vi dansede til discomusik, og så rørte han ved dem. Jeg var fuldstændig overrasket og gik bare væk fra dansegulvet. Jeg gjorde ikke mere ved det dengang, og det fortryder jeg heller ikke, for det havde alligevel ikke gjort en forskel«, fortæller Marianne.

Nogle år senere oplevede hun »at blive klappet i numsen med en A4-mappe«, mens hun ventede på sin kaffe ved kaffemaskinen.

»Jeg var fuldstændig paf og blev vildt overrasket over, at det faktisk skete. Det gjorde jeg heller ikke noget ved, og det har jeg det fint med, for det ville ikke have fået nogen konsekvenser alligevel, og det ville have gået ud over min karriere«.

For det er svært at finde sin rolle som kvinde i advokatbranchen, mener Marianne: Her fortsætter den mandlige dominerende kultur, så længe den tolereres.

»I medarbejderundersøgelser udelader man af samme grund at skrive om disse hændelser. Det er også derfor, jeg ønsker at være anonym. For ikke at ødelægge mine fremtidsmuligheder«.

»Man tier bare som kvinde uden at tænke over, hvor absurd det er«, siger Marianne, der nu arbejder uden for advokatbranchen.

Og det er netop manglen på konsekvens, der er baggrunden for, at mange kvinder lever med krænkelserne, vurderer professor på Copenhagen Buisiness School CBS Sara Louise Muhr, der forsker i kønsmæssig balance og for nylig udgav bogen ’Ledelse af køn’.

»Når der ikke er retningslinjer hverken for adfærd, kultur, håndtering eller konsekvenser, så er der bare ikke mange, der kommer ud med det, de oplever. Og så er der er et kæmpe mørketal«, siger Sara Louise Muhr, der ikke er overrasket over resultatet af den nye Megafon-måling.