0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

For fjerde måned i træk sætter huspriserne rekord

Mens huspriserne igen er steget i september, har gennemsnitspriserne for ejerlejligheder krydset en milepæl.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den seneste tids stigende boligpriser er fortsat ind i efteråret, hvor priserne for huse igen har sat rekord.

Det viser tal fra Boligsiden, der er ejet af de danske ejendomsmæglere.

I september er de gennemsnitlige huspriser steget med 0,8 procent i forhold til måneden før. Det er fjerde måned i træk, at huspriserne sætter rekord.

Ifølge Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, er udbuddet af huse i øjeblikket historisk lavt.

Samtidig ser købernes sult på boliger indtil videre ud til at være umættelig.

»Den kombination er opskriften på prisstigninger, og det er det, vi har set nu siden foråret, hvor det første store coronafald på markedet blev afløst af en stor købelyst, som vi også så i starten af året«, siger Birgit Daetz.

Prisen på ejerlejligheder stiger også

Det er ikke kun huspriserne, der er fortsat med at stige i september. Også priserne på sommerhuse og ejerlejligheder er steget i forhold til måneden før.

For ejerlejligheder er der nu en situation, hvor de gennemsnitlige priser per kvadratmeter har krydset 30.000 kroner.

Det er første gang, at det sker, i de ti år Boligsiden har fulgt prisudviklingen.

»Siden juni er der kommet nye lejligheder til salg i samme tempo som normalt. Salget har bare været højere, end vi har set tidligere«.

»Det har tvunget udbuddet i bund, og derfor ser vi også nu, at priserne stiger til et niveau, der er syv procent højere end på samme tidspunkt sidste år«, siger Birgit Daetz.

Med hensyn til priserne på tværs af de forskellige boligtyper vurderer hun ikke, at der er noget, som umiddelbart peger i retning af kommende prisdyk.

Men hun bemærker, at der er nogle faktorer, som godt kan påvirke priserne.

»Der kommer en skattereform på et tidspunkt, vi får nogle nye ejendomsvurderinger, og så er der hele udviklingen for coronakrisen«, siger Birgit Daetz.

Hun nævner derudover, at de enten ophørte eller ændrede hjælpepakker kan påvirke udviklingen, hvis folk mister deres job og derfor ikke har samme lyst til at købe ny bolig.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere